Annonce
Trekantområdet

Kritiserede regler om hønsehold blev godkendt af politikere: - Det gik faktisk meget hurtigt

Det nye regulativ, der nu er godkendt af miljø- og teknikudvalget, betyder blandt, at det kun er tilladt at holde 10 voksne fugle samt 10 unger. Det bliver også forbudt at holde haner, medmindre man får dispensation. Inden forslaget er endeligt godkendt, skal det først forbi økonomiudvalget og byrådet. Arkivfoto: Thomas Nedergaard Rasmussen
Et enigt miljø- og teknikudvalg har godkendt et nyt regulativ for hold af fugle og fjerkræ i byzoner. Udvalgsformand roser forvaltningens arbejde.

Fredericia: Efter flere kritiske høringssvar og et revideret regulativ besluttede et enigt miljø- og teknikudvalg onsdag at nikke ja til et forslag for hold af fugle og fjerkræ.

Forslaget indføres ifølge kommunen for at imødekomme et stigende antal henvendelser om gener fra især larmende haner, der nu er blandt de dyr, som er forbudt at holde i byzoner - medmindre man får dispensation.

Fra flere lokale hønseholdere og landsdækkende organisationer er forlaget blevet kritiseret. Eksempelvis påpeger de, at det er unødvendigt, at kommunen sætter loft på antallet af fugle, man må holde.

Ifølge udvalgsformand Christian Bro (S) er forslaget dog helt efter bogen, og det indføres ikke for hønseejernes skyld, men for borgernes. Derfor var der heller ikke mange diskussioner om regulativet på udvalgsmødet, fortæller han:

- Det gik faktisk meget hurtigt, for vi var enige om, at det var super fint arbejde, forvaltningen havde lavet. Både høringsperioden, de møder de havde holdt og så det forslag, de var kommet med nu, var fuldstændig, som vi gerne ville have.

- Det, vi gør, er, at vi sætter en grænse for, at du kan ikke bare have høns og hane. Du må gerne have høns, men skal du have en hane, så skal du spørge naboerne og have en dispensation. På den måde vender vi den om, så det er dem, der bliver generet, der bliver spurgt først, siger Christian Bro, der mener, at man med det reviderede forslag kommer nogle af høringssvarene i møde.

Annonce

Skal videre til byrådet

Ligesom første gang, forslaget blev drøftet på et udvalgsmøde, påpeger han, at regulativet er nødvendigt, fordi alle klager over eksempelvis larmende haner har fortrin og dermed kommer øverst i bunken, hvor der også ligger miljøgodkendelser og lignende.

Kritikere af forslaget har argumenteret for, at det nye regulativ vil forøge kommunens arbejdsbyrde yderligere, idet der ligger et stort arbejde i at uddele dispensation. Christian Bro mener derimod, at forvaltningens arbejde lettes, fordi dispensationer ikke nødvendigvis skal have førsteprioritet.

- Når det er dispensationer, der skal søges, så har de ikke forrang, så de kan behandles, når forvaltningen har tid til det. På denne måde er det her regelsæt sådan set en kæmpe administrativ forenkling for vores forvaltning og for vores sagsbehandling. Også for sagsbehandlingen fra de øvrige landbrugsområder, hvor der rent faktisk er folk, som tjener penge og har arbejdspladser, siger udvalgsformanden.

Med miljø- og teknikudvalgets godkendelse bliver forslaget sendt videre til økonomiudvalget og byrådet.

Som udgangspunkt er der lagt op til, at forslaget træder i kraft et halvt år efter, forslaget bliver vedtaget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Annonce