Annonce
Tønder

Byrådspolitiker om højskole-sag: - Det er ikke anstændigt

Sagen om fremtiden for Løgumkloster Højskoles konkursramte bygninger har vakt betydelig opsigt. I en redegørelse fra kommunalpolitiker Claus Hansen, der i sit civile liv er chefjurist ved Aabenraa Kommune, peges - for ham at se - på flere kritisable forhold i sagsbehandlingen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Claus Hansen (LA) stiller spørgsmålstegn om saglighed, anstændighed og ordentlighed i sagsbehandlingen omkring fremtiden for Løgumkloster Højskole. Sagen er på dagsorden i byrådssalen torsdag aften.

LØGUMKLOSTER: - At have et politisk ønske om at fremme en sag, er ikke noget dadelværdigt (kritisabelt, red.) i sig selv. Tværtimod. Men når det sker på denne måde, så er det for mig at se ikke anstændigt. Det er i hvert fald ikke noget, jeg ville forbinde med udtrykket ordentlighed, tværtimod.

Kommunalpolitiker Claus Hansen (Liberal Alliance) holder ikke igen med sine konklusioner i en ti sider lang redegørelse, han har lavet forud for torsdagens møde i kommunalbestyrelsen.

På mødet skal politikerne tage stilling til kommunens involvering i fremtiden for bygningerne, der tidligere husede den nu konkursramte Løgumkloster Højskole.

Sagen har vakt betydelig opsigt i vide kredse.

Senest, da gruppen, der havde udsigt til med kommunens opbakning at etablere Sønderjyllands Seniorhøjskole på stedet, trak sig.

Claus Hansen, der er medlem af økonomiudvalget og i øvrigt er chefjurist i sit civile hverv, har tidligere bebudet en redegørelse om forløbet. Den foreligger nu.

- Det er sådan, som mine øjne ser det. Hvis mine øjne ser rigtigt, så er der en del problemstillinger i forløbet. Selve sagsfremstillingen og de bilag, der ligger til grund for den, karambolerer ad flere omgange, siger Claus Hansen.

Annonce
Der tegner sig for mig et billede af en klar positiv særbehandling af seniorhøjskole-projektet, eller en negligering af refugiets projekt om man vil. Det er for mig at se uanstændigt.

Claus Hansen, medlem af kommunalbestyrelsen i Tønder for Liberal Alliance, Løgumkloster

Trak sig

Claus Hansens redegørelse blev tirsdag aften sendt til kollegerne i byrådssalen.

En af konklusionerne lyder, at Sønderjyllands Seniorhøjskole, der var en af to bejlere til at overtage de ledige højskole-bygninger i Løgumkloster, fik positiv særbehandling.

- Og så er vi som politikere overhovedet ikke blevet rådgivet eller vejledt, som jeg mener, at vi har krav på. Der er delvist sket det modsatte. Det er borgmesterens ansvar, påpeger Claus Hansen.

At de skulle have oplevet positiv særbehandling, afviser formanden for Sønderjyllands Seniorhøjskole, tidligere Løgumkloster-borgmester Kaj Armann.

Det modsatte er tilfældet, mener han.

- Vi har arbejdet med projektet siden april 2018. Sagsbehandlingen har ikke været opmuntrende. Vi har tidligere sagt, at vi føler os dårligt behandlet, og det har vi taget konsekvensen af. Vi ønsker ikke at være en del af et politisk spil, og ønsker refugiet al mulig held og lykke med deres projekt, siger Kaj Armann.

Gruppen bag seniorhøjskolen trak deres ansøgning om støtte tilbage få dage efter, at Claus Hansen benyttede standsningsretten og dermed forlængede sagsbehandlingen yderligere.

To bejlere

I sin redegørelse peger Claus Hansen blandt andet på, at medlemmerne af økonomiudvalget først på et meget sent tidspunkt - i maj 2019 - blev opmærksomme på, at også en initiativgruppe omkring Løgumkloster Refugium tilbage i december 2018 overfor borgmesteren havde meldt sig på banen som interesseret køber af de ledige højskole-bygninger.

- Der tegner sig for mig et billede af en klar positiv særbehandling af seniorhøjskole-projektet, eller en negligering af refugiets projekt om man vil. Det er for mig at se uanstændigt, vurderer Claus Hansen.

Hvorvidt han agter at klage over håndteringen og hele sagsforløbet overfor ankestyrelsen, har han ikke taget stilling til endnu.

- Hvis noget tilsvarende var sket i Folketings-regi, kunne der være risiko for, at en minister måtte gå af. Senest måtte Eva Kjær Hansen gå, fordi hun ikke kunne redegøre for en række tal. Den mulighed har vi dog ikke i kommunalbestyrelsen, siger Claus Hansen.

Sagen

  • Løgumkloster ny Højskole bliver taget under konkursbehandling den 26. april i år.
  • Arbejdsgruppen bag Sønderjyllands Seniorhøjskole indsender 1. maj en ansøgning til Slots- og Kulturstyrelsen om at blive godkendt som seniorhøjskole.
  • Den 20. juni har Tønder Kommune to højskoleprojekter på bordet. Ud over Sønderjyllands Seniorhøjskole er det et projekt, udarbejdet af en gruppe med afsæt i Løgumkloster Refugium.
  • Den 27. juni beslutter kommunalbestyrelsen at yde kommunegaranti på tre millioner kroner samt en starthjælp på 750.000 kroner til det projekt, der først opnår en underskrevet købsaftale med kurator.
  • Den 8. august beslutter et flertal i økonomiudvalget at give garantien og starthjælpen til Sønderjyllands Seniorhøjskole. Liberal Alliances Claus Hansen benytter sig af standningsretten og ønsker sagen behandlet i kommunalbestyrelsen.
  • Den 21. august meddeler bestyrelsen bag Sønderjyllands Seniorhøjskole, at man trækker sig fra projektet. Dermed er gruppen omkring Løgumkloster Refugium eneste ansøger til kommunegaranti og starthjælp.

På dagsorden

Selv om Sønderjyllands Seniorhøjskole altså har trukket sig og er på vej væk fra Løgumkloster, er skolens ansøgning om en kommunegaranti og starthjælp til drift i Løgumkloster fortsat på dagsorden i byrådssalen torsdag aften. Claus Hansen, der er ansvarlig at sagen er havnet her, agter nemlig ikke uden videre at trække sagen tilbage.

- Faktisk ved jeg kun fra en artikel i avisen, at seniorhøjskolen har trukket sig. Sagen skal lukkes ordentlig ned, og derfor bliver den på dagsordenen, siger Claus Hansen.

JydskeVestkysten har onsdag ad flere gange forsøgt at få en kommentar fra borgmester Henrik Frandsen til redegørelsen og den kritik, der rejses mod ham. Det lykkedes ikke at opnå kontakt.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce