Annonce
Esbjerg

Kro-par på Fanø udsat for indbrud

Fra venstre ses Kasper Kirkegaards forældre, Kirsten og Kurt Kirkegaard, ved siden af Anja Parbst Høst og Kasper Kirkegaard. Siden 2017 har familien forpagtet Fanø Krogaard. Foto: Anders Græsbøll Buch.
Tirsdag den 14. maj var der indbrud på Lærkevej 2 i Nordby, der er bopæl for forpagterne af Fanø Krogaard, Anja Parbst Høst og Kasper Kirkegaard. Den eller de ukendte gerningsmænd har højst overraskende forbigået flere værdifulde -og let omsættelige genstande. Ifølge Kasper Kirkegaard skyldes det, at gerningsmanden har været på jagt efter kontanter.

Fanø: - Vi har her til eftermiddag haft kæmpe indbrud på Lærkevej 2. Hvis der er nogen, der har set noget, så sig gerne til, lød det fra Kaper Kirkegaard i et opslag på facebooksiden 'Fanø online Opslagstavle' tirsdag den 14. maj klokken 20.45.

Sammen med Anja Parbst Høst er Kasper Kirkegaard til daglig forpagter af Fanø Krogaard. Og netop det faktum, at parret driver Fanø Krogaard er noget, som gerningsmanden har været bevidst om, mener Kasper Kirkegaard.

- Det er meget tydeligt, at det er nogle, der mener, vi har penge liggende, da det er det eneste, der er ledt efter. Det mener landbetjenten også. Man er gået lige forbi en computer, en iPad og så videre. Så det må være nogen, der kender os eller kender vores forretning, men er fjogede nok til at tro, at vi har kontanter liggende, skriver han i et opslag på Facebook.

Annonce

- Det værste er, at vi nu har to, små børn, der er ret medtagede af indbruddet. De har rigtig svært ved af falde til ro om aftenen, fortæller Anja Parbst Høst.

Anja Parbst Høst, kromutter Fanø Krogaard.

Børnene er medtaget

Indbruddet fandt sted tirsdag den 14. maj i tidsrummet mellem klokken 15.30 og 19.00. De ubudne gæster var trængt ind i hjemmet ved at pille en rude ud af et vindue på husets bagside.

- Da vi kommer hjem, ser vi at vores garderobeskab er blevet rodet igennem, og at alt tøjet er blevet smidt på gulvet. Derefter opdager vi så, at der er pillet en rude ud af et vindue på bagsiden af huset, siger kromutter Anja Parbst Høst til JydskeVestkysten.

På trods af, at parret er sluppet for at blive bestjålet under indbruddet, har episoden sat sine spor hos parrets to børn, der er tre og seks år gamle.

- Det værste er, at vi nu har to, små børn, der er ret medtagede af indbruddet. De har rigtig svært ved af falde til ro om aftenen, fortæller Anja Parbst Høst.

Parret har anmeldt indbruddet til politiet, men landbetjenten på Fanø, Chris Gade, oplyser til JydskeVestkysten, at politiet i øjeblikket ikke er på sporet af en mulig gerningsmand.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce