Annonce
Varde

Kroen tager på fisketur, der skåles i sure fisk

Connie Myrup kommer til mange af Nordenskov Kros aktiviteter, selvom hun bor i Sædding. - Det gør jeg fordi min bror og svigerinde lige er flyttet til byen, og vi hygger os med at gøre noget aktivt sammen, siger hun. Foto: Tatjana Johnsson
Fællesskaber dyrkes i mange landsbyer. I Nordenskov er der udover et rigt foreningsliv også en krofatter, der gerne arrangerer aktiviteter. Lige fra tøsebanko til fisketure.
Annonce

Nordenskov: Krofatter Arend Doornbos driver Nordenskov Kro, og har denne weekend arrangeret en tur til Roust Fiskesø.

- Jeg vil gerne være med til at skabe noget fællesskab i en mindre by, og det her er bare én måde at gøre det på, siger han og tilføjer:

- Som krovært synes jeg godt, man må være lidt udadvendt og tilbyde oplevelser, så kan folk jo bide på eller lade være.

Annonce

Heldagstur i solen

Det var en af stamgæsterne på kroen, der foreslog krovært Arend Doornbos en tur til Roust Fiskesø, der helt korrekt hedder Lysfiskergården i Roust, fordi han selv var der ofte.

Krofatter Arend Doornbos i Nordenskov arrangerer mange aktivteter året rundt for sine krogæster. Lige fra tøsebanko til høstfest, julefrokoster, musikarrrangementer og nu også en fisketur. Foto: Tatjana Johnsson

- Vi har fået morgenmad sammen på kroen, inden vi kom herud, og jeg har garanteret alle  fangst i form af mindst en "sur fisk", siger Arend med henvisning til navnet på en velkendt opstrammer, der serveres løbende ved søbredden i shotrør, mens der fiskes.


Jeg har garanteret alle fangst i form af mindst en "sur fisk", der kan skylles ned.

Krofatter Arend Doornbos


Efter et par timers hygge ved fiskesøen er der efterfølgende middag på kroen, og dagens vindere i forskellige fiskekategorier udtrækkes.

Annonce

Tøsebanko og høstfest

Arend Doornbos har én ansat foruden sig selv på Nordenskov Kro.

- Vi har åbent torsdag, fredag og lørdag. Indimellem må jeg have lidt hjælp, når jeg skal passe mit andet job med at assistere dykkere i Esbjerg Havn, siger han.

Næste aktivitet bliver en høstfest på kroen, og der kommer også hen over året mere musik på programmet. Foruden de populære tøsebankoaftener.

- Vi har lige fået godkendt køkken, og jeg har en del konfirmationer, der nu endelig kan blive afholdt i salen bagved kroen, som jeg lejer, siger Arend Doornbos.

For nu bestilles maden udefra til fester i et samarbejde med lokale leverandører til eksempel Næsbjerghus og Allans Dinér i Ansager.

Brian Johansen er en erfaren lystfisker i dagens kro-gruppe, og deltager i put and take konkurrencer året rundt i hele Danmark. Han deler interessen med sin 12-årige søn, og fruen, Karina Johansen, der også er med i Roust for at hygge og svinge fiskestangen. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce

Bramfri snak og drillerier mellem stængerne

Jargonen er allerede gemytlig bramfri mellem de 15 deltagerne på fisketuren.

- Pas nu lige på du er inde på mit fisketerritorium, udbryder Conni Myrup med en skål og et stort grin.

- Jamen så fanger jeg da mindst en klumpfisk, når jeg får dig på krogen, svarer lillebror Brian Johansen, der lige er flyttet tilbage til Nordenskov efter 15 års bopæl i Silkeborg.

- Det betyder mindre, hvad aktivteten er, bare vi hygger, siger Conni Myrup, der lader fiskestangen passe sig selv, og får vendt verdenssituationen med de andre imens over en skål eller to.

Allan Kristensen fumler lidt med snøren. - Jeg er absolut ikke lystfisker, og er bare med for hyggens skyld, men jeg støtter gerne op om det lokale, og det her er da hyggeligt. Foto: Tatjana Johnsson
Brian Johansen er en erfaren lystfisker, og har fremstillet egne gennemløbere støbt i tin til at sætte på krogen.  Foto: Tatjana Johnsson
Lystfiskergården i Roust består af en lille og en stor sø, og er velbesøgt på en sommerdag lige fra lyset bryder frem. Foto: Tatjana Johnsson


Nordenskov Kro

  • Ægteparret Grete Harboe og Kaj Jensen drev Nordenskov Kro frem til 2017
  • I 2018 overtog hollænderen Arend Doornbos fra Gårde og svigersønnen Mikkel Møbjerg Doornbos kroen. I dag driver Arend kroen selv, og har én ansat.
  • Kroen har åbent torsdag, fredag og lørdag.
  • Som det er nu, kan der opholde sig 19 mennekser i kroens lokale.
  • Kroen har et samarbejde med lokale madleverandører som Allans Dinér i Ansager og Næsbjerghus om levering af mad på bestilling.
  • Nordenskov Kro har aktiviteter året rundt fra julefrokost til høstfest, musik og tøsebanko.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce