Annonce
Esbjerg

Krogaard søger ny forpagter efter konkurs

Dårlig økonomi tvinger selskabet bag driften af Fanø Krogaard i knæ. Derfor er jagten efter en ny forpagter til den traditionsbundne beværtning endnu en gang skudt ind.

FANØ: Godt et år efter at Henrik Hansen og Susanne Leitaö overtog driften af Fanø Krogaard, må den dansk-portugisiske duo kaste håndklædet i ringen. Venneparret kan ikke få økonomien til at løbe rundt og anpartsselskabet er nu under konkursbehandling ved skifteretten i Esbjerg.

Parret selv bekræfter deres situation overfor JydskeVestkysten, men ønsker ikke at udtale sig om de nærmere omstændigheder.

Ifølge sagsbehandler på boet, advokatfuldmægtig ved Mandant Advokater Henriette Hyldager, er der gæld til en række leverandører, en ansat og til udlejeren.

- Vi har ikke dannet os et samlet overblik endnu, men mit umiddelbare skøn er, at der er gæld for samlet set cirka 100.000-150.000 kroner, siger hun.

Hvem skal overtage?

I mellemtiden er erhvervsudlejnings-virksomheden, Tækker Group A/S, der har ejet Fanø Krogaard siden 2006, begyndt at se sig om efter en ny forpagter.

- Vi har slået lejemålet op, og vi er i fuld gang med at finde nye forpagtere til kroen, siger Rasmus Bach, der er udlejningschef i den Aarhus-baserede virksomhed.

Håbet er, at kroen, der er en af Danmarks ældste kongelig privilegerede kroer, ikke vil stå tom ret længe.

- Der har været god interesse for lejemålet indtil videre, og vi er i positiv dialog med et par stykker, siger Rasmus Bach.

Annonce

Mit umiddelbare skøn er, at der er gæld for samlet set cirka 100.000-150.000 kroner.

Henriette Hyldager, a dvokatfuldmægtig
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce