Annonce
forside

Kromutter holder god gang i Brøns

- Det er vores allesammens Ellen, der i år bliver udnævnt til Årets Brønser, sagde 12-mandsforeningens Johanne Ludvigsen, i sin tale. Hovedpersonen, Karen Margrethe Hansen, havde for travlt på kronen for at deltage.

Ellen Margrethe Hansen kåret som "Årets Brønser 2016". Afgørende for udnævnelse er stort engagement for lokalområdet. Og det gør ikke noget, at hun ikke bor i sognet.

BRØNS: Selv om man ikke bor i Brøns, end ikke i Brøns sogn, så kan man godt blive kåret til "Årets Brønser". Forudsætningen er, at man har gjort en forskel. Og det har kvinden bag Brøns Kro, Ellen Margrethe Hansen.

Aldrig svigtende flid og engagement for lokalområdet er kendetegnende for hendes virke, der både glæder de lokale beboere, og så sandelig også kommer mange udenbys gæster til gode, stod der i begrundelsen for valget.

- En stor personlighed, som dog ikke gør så meget væsen af sig selv, men er god til at se, hvor der mangler støtte, sagde Johanne Ludvigsen som talskvinde for 12-mandsforeningen, der står bag uddelingen af hædersbevisningen.

Den indebærer ud over en buket blomster også en kopi af den tale, der blev holdt under den årlige byfest.

Her kunne aftenens hovedperson, der i øvrigt bor i Rejsby og altså ikke i Brøns sogn, imidlertid ikke være tilstede. Hun havde for travlt på kroen.

- Faktisk er hendes arbejdsliv nok til at tage pusten fra de fleste, men der er alligevel plads til at gøre noget ekstra for Brøns. Hun er en af de personer, der holder gang i Bøns, sagde Johanne Ludvigsen.

Afgørende for udnævnelsen var ikke mindst, at Karen Margrethe Hansen er klar til at overtage de ting og opgaver, som andre ikke længere står for.

- Selv om vi ikke længere har skolen, hvor der blev holdt fællesspisning, så har Ellen valgt at lave et måltid mad til dem, der tilmelder sig, og det til en meget billig pris. Så nu er det Ellen der frivilligt, hver gang der holdes fællesspisning. Til daglig bringes der mad ud til pensionister, og hvem der ellers har behov for et godt måltid. Maden bliver altid bragt ud med en god bemærkning, sagde Johanne Ludvigsen.

Hun nævnte efterfølgende talrige eksempler på, hvor byens kromutter havde og stadig gør en forskel. Der er stort set ikke et arrangement, lige fra indvielser, konkurrencer og lokale fester, hvor hun ikke på en eller anden måde har en finger, en grillpølse eller en form for servicering med i spillet.

Annonce

Årets Brønser

Årets Brønser vælges efter forudgående indstillinger af medlemmerne af den såkaldte 12-mandsforening.


  • I år var fire borgere bragt i forslag.

  • 12-mandsforeningen er paraplyorganisation og talerør for de lokale klubber og institutioner. Desuden står 12-mandsforeningen bag udgivelse af den lokale kontakt- og informationsavis "Brydebladet".
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce