Annonce
Esbjerg

Kronborg besøgte Bramming Fjernvarme

Med ryggen til er det direktøren for Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, som her er i dialog med driftsleder hos Bramming Fjernvarme, Steen Thøgersen og folketingsmedlem, Anders Kronborg, (S), som fredag formiddag besøgte fjernvarmen i Bramming. Privatfoto.
Lokalt folketingsmedlem var på rundvisning hos det lokale fjernvarmeværk i Bramming, som har en række udfordringer i forhold til den grønne omstilling.

BRAMMING: Folketingsmedlem Anders Kronborg, (S) besøgte fredag formiddag sammen med direktøren for Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, Bramming Fjernvarme. Kronborg, der er medlem af Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg fik en rundvisning og et indblik i de konkrete udfordringer, som blandt andet Bramming Fjernvarme står med.

- Hos Bramming Fjernvarme ønsker vi at levere sikker, billig og grøn varme til glæde for vore forbrugere. Desværre kæmper vi med nogle usikre rammebetingelser, der gør det svært for os at komme det sidste stykke i mål med det arbejde, siger driftschef hos Bramming Fjernvarme, Steen Thøgersen.

Annonce

2573 ejendomme

I 1950 var der 73 ejendomme tilkoblet Bramming Fjernvarmecentral. I dag leverer værket fjernvarme til 2573 ejendomme.

Prisstigninger

Han peger blandt andet på sidste års afskaffelse af et statsligt tilskud, det såkaldte grundbeløb, der tvang Bramming Fjernvarme til at foretage prisstigninger på fjernvarme. Samtidig er værket forpligtet af politisk bestemte produktionsbindinger, der vanskeliggør værkets ambition om at udfase den sorte naturgas og omlægge til grøn vedvarende energi, påpeger Steen Thøgersen.

Derudover er Bramming Fjernvarme sammen med den øvrige fjernvarmebranche bekymret for en ny lovgivning, som vil gøre det sværere for fjernvarmeselskaberne at foretage investeringer, der kan hjælpe den grønne omstilling yderligere på vej.

Anders Kronborg betegner besøget fredag i Bramming som udbytterigt, og han påpegede under besøget betydningen af fjernvarmen.

- Danmark er et grønt foregangsland med tårnhøje ambitioner i forhold til klimaet. Jeg er ikke i tvivl om, at fjernvarmen skal være en aktiv medspiller i den grønne omstilling.

Fra venstre Steen Thøgersen, driftsleder hos Bramming Fjernvarme, folketingsmedlem Anders Kronborg samt direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen. Privatfoto.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Sønderborg

Evakuerede beboere kunne vende tilbage efter natlig indsats: Svajende skorsten på 40 meter er revet ned

Annonce