Annonce
forside

Kronborg burde lytte til danskerne

Læserbrev: Folketingskandidat Anders Kronborg (S) skriver her avisen (23.1), at han hellere vil have et folkestyre end embedsmandsstyre.

Så meget desto mere paradoksalt er det, at Kronborg - som mulig kommende folkevalgt - ikke vil lytte til danskerne, når det handler om regionernes fremtid.

Det gør vi derimod i Venstre. Danskerne bakker nemlig i høj grad op om regeringens forslag om at nedlægge regionsrådene. En undersøgelse omtalt i Berlingske Tidende forleden viser, at 48 procent af de adspurgte danskere ønsker et sundhedsvæsen drevet af eksperter og embedsmænd. Kun 25 procent foretrækker direkte valgte politikere.

Når regeringen foreslår at lukke regionerne, skyldes det, at der er behov for at lave en ny struktur for sundhedsvæsenet og ruste det til at håndtere et stigende pres nu og i fremtiden. Frem mod 2030 vil der komme 230.000 flere ældre, 60.000 flere med KOL og 200.000 flere med type 2-diabetes. Det kræver nye visioner, ambitioner og en samlet plan, der både virker på kort og lang sigt for sundhedsvæsenet.

Vores udspil handler ikke om at forklejne politikerne i regionerne. Venstre var selv med til at opfinde regionerne i sin tid, og de har på lange stræk gjort det godt. Desværre er der store regionale forskelle i sundhedsvæsenet. Patienter i Region Nordjylland venter for eksempel i gennemsnit 2,5 uge længere på en operation end i naboregionen, Region Midtjylland. Det er uacceptabelt. Det må ikke være ens postnummer, der afgør behandlingen

Det vil vi gøre bedre. Vi foreslår blandt andet at lave 21 lokalt forankrede sundhedsfællesskaber. Fællesskaberne skal styrke samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger, så den enkelte patient får et mere sammenhængende behandlingsforløb.

Vi sætter også penge bag vores ord. Vi foreslår en Nærhedsfond på 6 milliarder kroner, som vil investere i borgernære sundhedstilbud. Det drejer sig blandt andet om flere penge til nye og moderne sundhedshuse og 10-15 akutbiler i de områder, hvor der i dag er dårligst dækning, når uheldet er ude.

Ud af de 6 milliarder kroner i Nærhedsfonden kommer de 1,5 milliarder kroner direkte fra reduceret administration og nedlæggelse af regionsrådene. For eksempel fordi vi ikke længere skal aflønne politikere i regionsrådene, give partistøtte og kan skære ned på bureaukrati og administration i det regionale lag. Med vores forslag har vi altså 1,5 milliarder kroner mere end oppositionen til at investere i sundhed, fordi vi nedlægger regionerne.

Kronborg skylder Esbjerggenserne et svar på, hvor han og S vil finde pengene til investeringerne i fremtidens sundhedsvæsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Johannes leder efter Mohamed i Ribe

Vejen

Nye vidner bliver afhørt i Vejen-sagen

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce