Annonce
Esbjerg

Kronborg største stemmesluger i Esbjergs valgkredse

Anders Kronborg fik et flot, personligt valg i de to kredse i Esbjerg & Fanø kommuner. Arkivfoto: Andre Thorup.
Socialdemokratiets Anders Kronborg fik et kanonvalg i de to Esbjerg-kredse - Esbjerg Bykreds & Fanø og Esbjerg Omegnskreds. Han blev den helt store støvsuger af personlige stemmer med sammenlagt 7.645 i Esbjerg og Fanø kommuner. I hele Sydjyllands Storkreds fik han godt 8.600 personlige stemmer.
Annonce

Esbjerg: Som en rød enklave i et blåt, sydvestjysk hav ligger opstillingskredsen Esbjerg Bykreds & Fanø, hvor Anders Kronborg var Socialdemokratiets spidskandidat ved onsdagens folketingsvalg.

Men det tidligere byrådsmedlem i Esbjerg viste samtidig, at hans person også havde appel i omegnskredsen - i Esbjerg Bykreds & Fanø fik han 4.994 personlige stemmer, mens Esbjerg Omegnskreds udløste 2.651 krydser ud for Kronborgs navn. Alt i alt 7.645 personlige stemmer i Esbjerg og Fanø kommuner.

Til sammenligning fik den forrige kandidat i bykredsen, finansminister Bjarne Corydon (S), ved valget i 2015 6.671 personlige stemmer i de to Esbjerg-kredse.

Det var en træt, men lykkelig, nyslået folketingspolitiker, der kommenterede resultatet over for JydskeVestkysten:

- Jeg er ydmyg, stolt og glad. Det tegner jo til, at jeg får et valg, der kan sammenlignes med et solidt tilskuertal til en rigtig god EfB-hjemmekamp på Blue Water Arena, så jeg er da lykkelig, siger Kronborg.

Blå bog

  • Anders Kronborg er 37 år. Han har 12 års byrådserfaring i bagagen, herunder to perioder i økonomiudvalget og én periode som formand for Teknik & Byggeudvalget. I 2016 blev han valgt som folketingskandidat i Esbjerg Bykreds & Fanø og valgte derfor ikke at genopstille ved kommunalvalget i november 2017, fordi han - hvis han blev valgt til Folketinget - så ville have været nødt til at forlade byrådet i utide.
  • Anders Kronborg er gift med Helle, der er gymnasielærer på Esbjerg Gymnasium. De har to børn - Lauge og Leonora.
  • Anders Kronborgs personlige stemmetal for hele Sydjyllands Storkreds lander på 8.607.

Annonce

Platformen

Anders Kronborg valgte efter 12 år i Esbjerg Byråd at takke af ved kommunalvalget i 2017 og udelukkende koncentrere sig om kampen for et sæde i Folketinget. Det rene snit var dog også en beslutning med mulige, indbyggede komplikationer og risici:

- Jeg mistede jo den politiske platform i halvandet år, og jeg var klar over, at kampen for en plads i Folketinget kunne blive en stor udfordring, fordi jeg jo ikke på samme måde er kendt uden for Esbjerg og Fanø kommuner, endsige i resten af regionen, som så mange andre er det. Det var da en kalkuleret risiko, men jeg fortryder det selvsagt ikke. Nogle gange skal man løbe en risiko for at opnå noget i politik. Alt i alt er jeg naturligvis enormt glad og beæret over det stemmetal, jeg har fået, og at jeg endda har fået et højere personligt stemmetal end den dengang siddende finansminister i Esbjerg-kredsene, Bjarne Corydon, det viser omfanget af en tillid, som jeg nærmest ikke havde turdet håbe på, siger Anders Kronborg.

Annonce

Maksimal indflydelse

Allerede fredag drager Esbjergs og Fanøs nye folketingsmand til Christiansborg for at forsøge at sikre sig indflydelse fra begyndelsen:

- Jeg skal over og sikre mig maksimal indflydelse til Sydvestjylland. Og så regner jeg med, at der kommer en øget dialog mellem mig og borgerne, erhvervslivet, fagbevægelsen og byrådet i den kommende tid, nu, da jeg ikke længere blot er kandidat, men medlem af Folketinget, siger Kronborg.

Esbjerg og Fanøs nye mand på Tinge skal også i den nærmeste tid finde en bopæl i København, hvor han kommer til at opholde sig de fleste dage i ugen. Men Esbjerg og villaen på Rensdyrvej, hvor familien efter sommerferien skal få dagligdagen til at hænge sammen uden ham, vil han altid vende hjem til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Anden bølge er i gang: Tyskland kan blive lukket land for danskere lige om lidt

Danmark

Nu kan borgere med milde symptomer selv booke coronatest uden hjælp fra lægen

Annonce