Annonce
Debat

Kronik: Bæredygtighed på skoleskemaet halter - Vi må lære os frem

Illustration: Gert Ejton

Klimaforandringer og biodiversitetskrise kræver mere end nogen sinde kollektiv handling og fremtidstro. Vi står over for en enorm opgave med at løse en krise, vi som menneskehed har sat os selv i. Det må ske på et oplyst grundlag, der tager højde for de nye, eskalerende udfordringer.

Dannelse og uddannelse er derfor helt afgørende. Det må sikres, at borgere i alle aldre får de konkrete kompetencer, som gør dem i stand til at udvikle, bygge, servicere og handle – og til at kunne nytænke løsninger til fordel for en bæredygtig udvikling.

Aktuelt er regeringen i gang med at forberede Danmarks nye handlingsplan for, hvordan vi skal indfri FN’s 17 Verdensmål. I den forbindelse, opfordrer vi til at nedsætte et nationalt råd for bæredygtig dannelse og uddannelse. Rådet skal sikre, at undervisning i bæredygtig udvikling kommer højt på dagsordenen i alle uddannelser. Opgaven vil være at tilvejebringe overblik og indblik i omstillingen, identificere barrierer og anvise løsninger, herunder gøre det nemmere at arbejde på tværs af uddannelserne.

Annonce

Til at understøtte det vil der være behov for en grøn uddannelsespulje til forskning, udvikling og formidling af viden, bl.a. gennem nye måder at undervise på i form af efteruddannelse af undervisere og ved fx at inkludere uddannelse i bæredygtig udvikling i udviklingsarbejdet med læreruddannelsen.

Lad os give et par eksempler på, hvad vi kunne ønske os meget mere af:

I 1891 byggede højskolemanden og fysikeren Poul la Cour den første elproducerende vindmølle uden for USA på Askov Højskole. Han skabte dermed en teknisk løsning, som kom til at udgøre en stor del af grundlaget for den moderne vindmølleindustri. Og højskoleeleverne fik samtidig et billede på, at man selv kan gøre noget; f.eks. omforme vindenergi til lys i den før så mørke stue. I dag er dannelse inden for bæredygtig udvikling et vigtigt element på de fleste højskoler.

På Gram Skole i Sønderjylland har arbejdet med Verdensmål i udskolingen gennem to år givet unikke resultater og øget elevernes trivsel, nysgerrighed og læringsglæde.

På flere erhvervsskoler er der forsøg med undervisning i bæredygtige teknologier og løsninger. HTX-elever på erhvervsskolen College360 i Silkeborg brugte fx Verdensmålene som platform til et samarbejde med lokale folkeskoler om fremtidens fødevarebehov.

På Det Kongelige Akademi har de studerende arbejdet med Verdensmålene siden 2016. Sidste år viste en arkitekt i sit afgangsprojekt, hvordan plantefacader kan afkøle bygninger og derved spare strøm. Andre studerende har lavet sundhedsfremmende projekter som fx et møbel designet til pleje af for tidligt fødte børn.

Projekterne har det til fælles, at de forholder sig til bæredygtig omstilling på forskellige områder og giver eleverne og de studerende oplevelsen af at kunne være medskabere af deres egen fremtid.

Takket været ildsjæle rundt om i uddannelseslandskabet er bæredygtig udvikling allerede på dagsordenen. En så vigtig indsats, som jo reelt er forudsætningen for vores fremtid, bør dog ikke overlades til ildsjæle alene. Tværtimod bør bæredygtighed være en del af en samlet strategisk satsning på hele uddannelsesområdet. Det samme mener de elev- og studenterorganisationer, der repræsenterer mere end 1 million elever og studerende i kampagnen ”Uddannelser for Fremtiden”.


Danmark er i førertrøjen på en række områder med betydning for at skabe en bæredygtig udvikling. Men på uddannelsesområdet halter det. Tillad os at opfordre til, at det bliver lavet om.


Danmark er i førertrøjen på en række områder med betydning for at skabe en bæredygtig udvikling. Men på uddannelsesområdet halter det. Tillad os at opfordre til, at det bliver lavet om. Prioriter bæredygtighed i alle uddannelser, således at alle elever og studerende dannes og uddannes til at kunne bidrage til at skabe en fremtid, der er værd at håbe på.

Kronikken er skrevet af følgende syv skribenter:

Elsebeth Gerner Nielsen, generalsekretær i Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark (FFD) og formand for den Danske UNESCO Nationalkommission.

Eskil Fundal, aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse og medskaber af kampagnen Uddannelser for Fremtiden.

Jeppe Læssøe, professor emeritus i pædagogik, samfund og bæredygtig udvikling ved DPU/Aarhus Universitet og formand for RCE Danmark.

Lene Dammand Lund, rektor ved Det kongelige Akademi – Arkitektur, Design og Konservering og medlem af 2030-panelet.

Nina Olsen, vicedirektør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) og medlem af den Danske UNESCO Nationalkommission.

Steen Hildebrandt, professor ved Aarhus Universitet og adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København (CBS) og Aalborg Universitet og medlem af 2030-panelet.

Thomas Ravn-Pedersen, direktør og chefredaktør for Verdens Bedste Nyheder og medlem af 2030-panelet.

Annonce
Debat For abonnenter

Kære corona-studenter: Husk afstikkerne

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Farvel til kæmpe-sommerhuse og mini-hoteller: Tre nye lokalplaner for Blåvand skal bane vej for kvalitets-turisme

Haderslev For abonnenter

Rystet vidne til vanvidskørsel: – Det overlever jeg ikke

Alarm 112

Drama da bil kørte i lystbådehavnen: To unge gutter reddede ældre mand fra druknedøden

Billund

Kommunen indfører whistleblower-ordning: Ansatte skal kunne sladre anonymt

Billund For abonnenter

For otte år siden kunne han ikke et ord dansk. Nu stiler han efter at blive forsker i Danmark

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Debat

Vedvarende energi - vi skal i gang

Esbjerg

Et af landets største entreprenørfirmaer overtager NemByg fra Esbjerg

Kultur

Barchef lovede gratis omgang for hvert mål: Måtte forære over 1000 fadøl til euforiske fans

Aabenraa For abonnenter

Historisk badehotel: Nu er nye forpagtere klar

Team Esbjerg For abonnenter

Kommentar: Team Esbjerg er 99 procent sikker på deltagelse i Champions League

Vejen

En læser får svar: Kunne man med fordel have gjort bybussen gratis?

Annonce