Annonce
Debat

Kronik: Genforeningsfejringen på søndag - Christian X modtog to Dannebrogsflag 11. juli 1920 og det ene faldt ned fra himlen

Kong Christian X krydser den gamle Kongeågrænse ved Frederikshøj, og markerer derved at Sønderjylland atter er dansk. Foto: Ritzau Scanpix

Søndag kan hele Danmark med Dronning Margrethe i spidsen fejre 100-året for den såkaldte genforening med Sønderjylland ved et storstilet program. Denne fejring skulle som bekendt have fundet sted i juli sidste år - men det satte covid-19 en brat stopper for.

En af hovedbegivenhederne søndag finder sted kl. 13.45 på Dybbøl Banke, hvor det 11. juli i år er præcis 101 år siden, Kong Christian X modtog "Dannebrog fra 1864" til minde om krigsnederlaget til Preussen og Østrig samme år.


Annonce

Pludseligt dukkede helt uventet en på dette tidspunkt ukendt flyvemaskine op og nedkastede en fane, der foldede sig ud og langsomt dalede ned og landede tæt bag ved Kongeskansen.


Traditionen siger, at denne fane var det sidste Dannebrog, der blev strøget ved kamphandlingerne i Sønderjylland 1864. Denne historiske krigsfane befinder sig i dag i Christian X's arbejdsværelse på Amalienborg.

Lad os kaste et blik på et andet historisk krigsbanner - nemlig Kongerigets først kendte Dannebrog - der ifølge sagnet faldt ned fra himlen 15. juni 1219 i Estland under et af Valdemar Sejrs vellykkede korstog til de hedenske lande i Baltikum. Men de nærmere omstændigheder og historiske begivenheder, der har været med til at skabe myten om denne Danmarks først kendte himmelfaldne nationalflag, er ret usikre og i bedste fald tvivlsomme.

Det er imidlertid en kendsgerning, at et andet Dannebrogsflag også faldt ned fra himlen - men denne gang 11. juli 1920 - da Christian X i Kongeskansen på Dybbøl Banke deltog i genforeningsfesten. Pludseligt dukkede helt uventet en på dette tidspunkt ukendt flyvemaskine op og nedkastede en fane, der foldede sig ud og langsomt dalede ned og landede tæt bag ved Kongeskansen. Her blev det samlet op og overrakt Kongen af en adjudant under stor jubel i folkemængden - der nok talte over 50.000 tilskuere.

Jørgen D. Siemonsen. Privatfoto

Men hvem stod bag denne kække stunt-flyvning? Det afsløres i en artikel i Sønderjysk Månedsskrift (6-2020) om “Den mystiske flyver til Dybbølfesten”. Det var nemlig den senere verdensberømte flyverpioner sønderjyden Christian Lorenzen Johannsen, født i Lendemark. Han deltog i første verdenskrig og blev her uddannet som militær flyver. Efter krigen flyttede han til Kgs. Lyngby i Nordsjælland, hvor han blev ansat som rundfarts- og reklameflyver i Dansk Luft Rederis tyske fly af typen “Rumpler C.I.”

Under en opgave i Nykøbing Falster blev han af to lokale avisredaktører hyret til at slå et sving ned over genforeningsfesten på Dybbøl Banke en god times flyvning borte. De tre fik det meste af festen med og beretter følgende om hjemturen: “Kl. 13 lettede vi fra vor skansebakke. Vi runder festpladsen i nogle hundrede meters højde - Og så svinger vi igen tilbage over Skanse VIII og lader et flag, et lille nyt festligt Dannebrog, dale ned fra vort ophøjede stade. Det folder sig smukt ud, idet det daler, og det falder midt i skansen, medens den uhyre forsamling vinker med hænder og lommetørklæder”.

Christian Lorenzen Johannsen forklarer senere, at det ikke var meningen at genere nogen, men blot at gøre et velment “lille afbræk i det officielle program”. Den himmelfaldne fane blev da også modtaget i den ånd og overrakt Christian X.

Og så er vi tilbage ved Dannebrog fra 1864, der faktisk var blevet overrakt Kongen ved en højtidelig ceremoni kort forinden. Det var nemlig et af genforeningsfestens højdepunkter, da fire sønderjyske piger forestået af den 85-årige 1864-veteran Hans P. Thomsen, Sundsmark, overrakte Dannebrog til Christian X.

Ifølge Politikens referat dengang “takkede Kongen i dyb bevægelse den gamle veteran, løftede fanen op og kyssede den. Alle fik tårer i øjnene og brød ud i jubelråb, der først standsede, da Kongen atter tog ordet”.

Fanen, der som nævnt opbevares i Christian X’s arbejdsværelse på Amalienborg, måler 125x159cm og er et silkekors på lærredsdug med påsyet kongevåben. Der foreligger ingen konkrete oplysninger om fanens herkomst - blot at det ifølge traditionen skal have været det sidste flag, der blev strøget - vist nok i Sønderborg. Der verserer visse forlydender om, at fanen skal hidrøre fra det danske generalstabshovedkvarter i Perlegade, hvor det blev nedtaget og overladt til opbevaring i lokale frimurerkredse?

Der foreligger heller ingen sikker viden om den himmelfaldne fanes herkomst. Men ifølge en artikel i Politiken dengang skulle “en postmesterfrue“ have skænket flaget til piloten. Der er i øvrigt ingen viden om, hvad der siden er blevet af dette flag. Det indgår tilsyneladende ikke i de kongelige samlinger på Amalienborg.

Forud for genforeningsfejringen i 1920 blev der rejst en flagstang på 25 meter - den højeste i Danmark på dette tidspunkt. Og ved granitsokkelen blev der anbragt en bautasten med følgende indskrift: "Men end er der sang i skoven, højt bølger det røde flag. End er der en Gud foroven, der råder for Danmarks sag".

Disse velkendte strofer fra "Jeg elsker de grønne lunde" - forfattet af Johannes Helms 1873 - henviser tydeligt til myten om det første Dannebrogs himmelfald i Estland for over 800 år siden: Her var der jo også Guds "stemme foroven", der sikrede korsflaget sejren. Og dette var vel sagtens inspirationen for Christian Lorenzen Johannsens til den improviserede fane nedkastning.

Hvor om alting er, blev nederlaget i 1864 efter omstændighederne vendt til sejr - da Christian X den 10. juli 1920 "red Sønderjylland hjem til Danmark". Det skete, da han krydsede Kongeåen til hest. På søndag kl. 10 kører Dronningen, Kronprins Frederik og Prins Christian over den gamle grænse samme sted ved Frederikshøj gennem en splinterny portal. Denne kørsel er blot det første punkt på dagens heldagsprogram, der afsluttes med en middag ombord på Dannebrog i Sønderborg for det tyske præsidentpar Frank-Walter Steinmeier og frue samt statsminister Mette Frederiksen og ægtefælle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Oceanliner i miniformat har sejlet 60 år mellem Esbjerg og Fanø: Nu sendes den lille motorfærge Sønderho på førtidspension

Annonce