Annonce
Debat

Kronik om frivilligt arbejde: Fascineret af gammelt håndværk

Thomas Fischer Abrahamsen er 30 år og professionel bygningsmaler. Han er en af de mange frivillige hos Danmarks Jernbanemuseum i Odense. Pressefoto

Man kan i medierne let få det indtryk, at fritid tilbringes bag computerskærmen. Men der er også en anden virkelighed: Landet over udfører frivillige i alle aldre et kolossalt arbejde. Der er stor efterspørgsel efter dem, og mange steder kunne man ikke få aktiviteterne gennemført, hvis det ikke var for de frivillige. Det gælder også Danmarks Jernbanemuseum, der lige i øjeblikket har tilknyttet ca. 70 frivillige.

Men hvad driver de frivillige? Og når det gælder gamle tog, hvorfor vælger en ung at beskæftige sig med noget så computerfjernt som gammel dieselmekanik, historisk håndværk, jævnstrømsmotorer og relæ-styret teknologi?

Thomas Fischer Abrahamsen er 30 år. Professionel bygningsmaler med godt arbejde, lejlighed og en glødende interesse for fodbold. Og så er han frivillig hos Danmarks Jernbanemuseum. Her arbejder Thomas på flere fronter. Særligt med restaurering af en MO-motorvogn fra 1935, men også gerne med vedligeholdelse af to MY-lokomotiver og forefaldende opgaver som revision af godsvognsbogier.

Annonce

Opgaverne på MO-vognen er de mest omfattende, da der er tale om en tilbundsgående istandsættelse af det snart 100 år gamle køretøj. En istandsættelse, der skal gøre det muligt at køre med vognen på hovedbanerne overalt i Danmark i mange år fremover.

Hvorfra Thomas’ interesse stammer, kan han ikke længere genkalde sig. Et medlem af familien arbejdede på DSB’s værksted, men det var ikke der, interessen opstod. Men et besøg på Fredericia banegård i 11-års alderen, hvor en lokomotivfører inviterede på en køretur, står som vendepunkt frisk i erindringen. Det blev til mange besøg på banegården, hvor der blev ”kigget tog”, og som 15-årig blev Thomas meldt ind i en lokal modeljernbaneklub. Det var således i lille skala, at interessen for alvor foldede sig ud.

Vil man bygge gode modeller, må man kende forbilledet. Interessen for de ældre tog spirede langsomt frem: Veterantog, gamle maskiner, gammel teknologi og håndværk. Mange klubber giver mulighed for at dyrke interessen, men Thomas vurderede, at Danmarks Jernbanemuseum bød på den mest alsidige materielpark, et bredt favnende virke, en stor organisation og spændende lokomotiver.

Da museet kørte med en MO-vogn til Fruens Bøge mødte Thomas op dér og fik en snak, og kort efter var han i sving netop på dét arbejdshold, der tager hånd om museets to MO-motorvogne. Her mødes man typisk tirsdag eftermiddag og aften – og ind imellem en lørdag – og ud over at vedligeholde tog, er der også fællesspisning og tid til at pleje værkstedshumoren.

Ud over malearbejde, hvor Thomas’ professionelle baggrund er særligt værdifuld, består opgaverne lige nu af demontage og reparation af mindre komponenter, mens større arbejder som reparation af diesel- og elektromotorer foregår hos virksomheder ”ude i byen”. Adskillelse af en gammel reservemotor gav indsigt i motorkonstruktionen, der til alles overraskelse bl.a. viste sig at indeholde afstandsstykker i træ!

Desuden har en større opgave omfattet nedpakning af museets reservedelslager i Randers, idet delene skulle sorteres og flyttes til langt bedre og sikrede lokaler i Padborg. I en kort stund udnytter Thomas sin profession, idet førerrummene i den gamle MO er så medtagne, at en total nedrensning og nyopmaling er nødvendig. Det sker i samarbejde med bl.a. en frivillig elektriker, der midlertidigt fjerner vognens betjeningspaneler m.v.


Fascination, dedikation og en vilje til at yde noget for et fællesskab er kodeordene. Uden det og de frivillige var samfundet ilde stedt – på museer, i fritidslivet, i sportsklubberne og mange andre steder.


Thomas kan godt lide at lære nyt, og det er der rig lejlighed til. På museet skeles der ikke til fag og hvad man har lavet før, men til hvad man gerne vil beskæftige sig med. I nødvendigt omfang sker det så ved at arbejde sammen med en erfaren interessefælle. Det er også en tilfredsstillelse i sig selv at være med til at sikre, at den gamle teknik stadig holdes funktionsduelig og kan opleves og prøves; at noget fra fortiden stadig kan bruges i nutid og fremtid.

Siden barneårene var drømmen at blive lokomotivfører. Det skulle ikke vise sig at være en farbar vej, men ved Danmarks Jernbanemuseum kan den drøm også udleves. Museet har et omfattende uddannelsesprogram, hvor oplæringen sker i individuelt tempo med start lokalt i Odense. Her oplæres man først som togbetjent, inden man slippes løs som aspirant på mere komplicerede poster og herunder uddannelsen som lokomotivfører på jernbanenettet med en professionel fører som lods ved siden af.

Går alt som forventet, så kan Thomas’ vision gå i opfyldelse indenfor en treårs periode: Nemlig at have prøvet at sidde ved styregrejerne i en af de MO-vogne, han deltager i vedligeholdelsen af.

Fascination, dedikation og en vilje til at yde noget for et fællesskab er kodeordene. Uden det og de frivillige var samfundet ilde stedt – på museer, i fritidslivet, i sportsklubberne og mange andre steder. På Danmarks Jernbanemuseum venter Thomas og de mange andre frivillige bare på at kunne komme i gang igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug

Annonce