Annonce
forside

Kronjyder gæster Tønder og Hal 2

Benjamin Holm, der her er på vej til at afslutte mod Køge, og resten af TM Tønder-mandskabet møder søndag Randers HH. Arkivfoto: Flemming Andersen

Søndag tager TM Tønder hjemme imod Randers HH. Træner Torben Sørensen mener, at forsvaret bliver afgørende. Længere ude i horisonten venter et topbrag og en pokalkamp.

Tønder: Søndag tager TM Tønders håndboldherrer hjemme mod Randers HH i 1. division, og der er tale om en kamp mellem top og bund. Randers-holdet frister en tilværelse i den kedelige ende af tabellen, og TM Tønder vandt da også på udebane de to holds første møde med 10 mål.

TM Tønder-træner Torben Sørensen mener, at holdet kan tage det med fra første kamp, at er holdet klar fra start, er det bedre end Randers HH.

- Begynder vi at slække på det, så er Randers bare så gode, at de har hurtigt tre-fire spillere, som kan lave seks-syv mål. Og så skal vi op og lave alt for mange mål, lyder det fra Torben Sørensen.

Han forventer, at forsvarsspillet bliver afgørende.

- Der er slet ikke nogen tvivl om, at det er forsvaret, vi skal have op at køre, fortæller TM Tønder-træneren.

- Så skal vi have nogle kontraer ind, tilføjer han.

Annonce

Søndagens kamp

TM Tønder-Randers HH

Tidspunkt: Søndag klokken 15

Sted: Tønder Sport- og Fritidscenter, Hal 2

Udgangspunktet: TM Tønder har 26 point for 15 kampe, mens Randers HH på 16 kampe har sikret sig 10 point.

Skader: TM Tønder er uden de skadede Jesper Redlefsen og Thomas Clausen.

En kamp ad gangen

Efter Randers-kampen venter der holdet to udekampe mod Otterup HK og Ajax København, inden et forventet topbrag mod Fredericia Håndbold venter i weekenden i uge 7. Den topkamp bruger Torben Sørensen ikke mentale kræfter på nu.

- Vi tager en kamp ad gangen, og Fredericia-kampen kan være fuldstændig lige meget, hvis vi taber de næste tre, pointerer han.

Ud over en række spændende kampe i 1. division, kan TM Tønder også se frem til en pokalkamp i foråret. Lodtrækningen har betydet, at holdet den 7. marts skal møde Aalborg HK på udebane.

- Man kan sige, at vi skal op mod et 3. divisionshold - det er rigtig fint. At vi så skal en tur til Aalborg en hverdagsaften, det må vi bare sige, at det er glæden i at spille pokalhåndbold - det er at komme ud og besøge nogle andre klubber, lyder det muntert fra Torben Sørensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce