Annonce
forside

Kronprinsesse Mary til parade i dronningens klæder

Kronprinsesse Mary kommer til Nymindegab onsdag og deltager i paraden, mens familien ser på fra tribunen.

NYMINDEGAB: Den kulørte presse behøver ikke at spekulere på, hvad den ekstravagante kronprinsesse Mary har på af eksklusive mærkevarer, når hjemmeværnet på onsdag markerer sit 60 års jubilæum. Kronprinsessen er nemlig en del af paraden. Så påklædningen er grønspættet jakke i hærens nuancer og matchende bukser.

Hjemmeværnet markerer sit jubilæum på onsdag på Hjemmeværnsskolen i Nymindegab. Kronprinsesse Mary har selv været elev på skolen, hun blev nemlig så sent som i februar til løjtnant i hjemmeværnet.

Men på onsdag viser den nyudnævnte løjtnant sig altså for offentligheden i kongens klæder.

Paraden er kun for særligt inviterede, blandt andre 72 veteraner, som har været med i hjemmeværnet i samtlige de 60 år, det har eksisteret.

Der er også besøg fra hele den kongelige familie, og dronning Margrethe, som personlig vil hilse på samtlige de 72 veteraner.
Desuden kommer prins Henrik, kronprins Frederik, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

Der vil være mulighed for at få et glimt af de kongelige, når de ankommer til Nymindegab. De vil nemlig køre i bil det sidste stykke gennem Nymindegab på onsdag klokken 13.55.

Kronprinsesse Mary blev den 19. februar i år udnævnt til løjtnant i hjemmeværnet. Hun er tilknyttet staben i totalforsvarsregion København, der omfatter hovedstaden, Nordsjælland og Bornholm.

Læs mere i JydskeVestkysten eller e-avisen søndag

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce