Annonce
Haderslev

Kronprinsparrets stjernefrø afløser Hugo Helmig

The William Blakes går på Bakkescenen fredag aften under Kløften Festivalen. PR-foto

HADERSLEV: Kløften har med kort varsel fundet en erstatning, da festivalen blev ramt af sit første afbud. Gruppen The William Blakes afløser Hugo Helmig på Bakkescenen fredag aften.

Hugo Helmig har aflyst ialt 13 koncerter for at gå i behandling for kokainmisbrug.

The William Blakes debuterede i 2008 og udgav i årene efter fem plader - en hvert år. Til gengæld holdt bandet pause fra 2014 til 2018 da gruppen indspillede "1991", der udkom i marts, og nu optræder bandet ved en række koncerter rundt omkring i landet, hvor det blander nyt og gammelt materiale.

The William Blakes fik i 2011 kronprinsparres stjernefrø-pris. Det var samme år, da gruppen modtog to Danish Music Awards for "årets album" og "årets orkester". I det hele taget var 2011 et godt år for The William Blakes, der også blev håndplukket til at varme op for canadiske Arcade Fire, da denne spillede i Ballerup Super Arena.

The William Blakes består af fire musikere, der har kendt hinanden siden teenageårene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce