Annonce
Billund

Kropsbevidsthed og nervesystemet

Grindsted: 19. september klokken 19.00 inviterer Psykinfo Region Syddanmark til arrangementet "Kropsbevidsthed: At finde ro via sine sanser".

Det foregår på Grindsted Rådhus.

Her kommer ergoterapeut Camilla Malund Kock og fortæller om, hvordan sansesystemet fungerer. Hun arbejder på psykiatrisk afdeling i Esbjerg og kommer med nogle konkrete eksempler på, hvordan man hver dag går gennem tilværelsen og mestrer sine sanser.

- Overbelastning, traume eller psykisk lidelse kan gøre hverdagen svær at overskue og mestre. Vi kan få stress i vores nervesystem. Det kan påvirke vores adfærd og reaktioner, evnen til at huske eller lære nyt, så vi for eksempel risikerer hurtigt at blive vrede, kommer i konflikt eller blive angste og måske må vælge betydningsfulde ting fra i vores liv, står der blandt andet i optakten til arrangementet.

Det er gratis at deltage, men man bedes melde sig til via telefon 9944 4546. /cak

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Annonce