Annonce
Udland

Krybskytteri stiger igen i Sydafrika efter pause under pandemi

Myndighederne i Sydafrika skærer ofte hornet af vilde næsehorn, så krybskytter ikke har nogen grund til at skyde dyrene. (Arkivfoto). Foto: Siphiwe Sibeko/Reuters
Krybskytter går især efter næsehorn, hvis horn kan sælges for tusindvis af kroner på det sorte marked.

Antallet af næsehorn, der bliver dræbt af krybskytter, er igen begyndt at stige i Sydafrika efter et større fald under sidste års nedlukninger i landet.

Det oplyser miljøminister Barbara Creecy lørdag.

Ifølge ministeren er 249 næsehorn blevet dræbt af krybskytter frem til slutningen af juni.

Annonce

Det er 83 flere end i samme periode sidste år, men færre end de 318 næsehorn, der blev dræbt i de første seks måneder af 2019.

Det oplyser Sanpark, der administrerer Sydafrikas nationalparker.

Myndighederne har tidligere forklaret sidste års fald med, at det meste af Sydafrika var lukket ned i store dele af 2020 på grund af pandemien.

De store dyr bliver som oftest skudt af krybskytter, der udelukkende er ude efter næsehornenes horn, der kan sælges for tusindvis af kroner på det sorte marked.

Kigger man på angreb mod dyr af alle arter, så har myndighederne registreret 715 tilfælde af krybskytteri frem til slutningen af juni i Kruger National Park, der er Sydafrikas største nationalpark.

Det er en stigning på fire procent i forhold til samme periode sidste år.

I alt er 125 personer indtil videre i år blevet anholdt for krybskytteri eller for at smugle næsehornshorn. 20 af dem er indtil videre blevet dømt.

- I kampen for at bevare vores dyreliv og standse krybskytteri er det vores parkinspektører, der går forrest i kampen og dagligt risikerer deres liv for at passe på vores natur og truede dyrearter, siger Barbara Creecy.

Kruger National Park er en af Sydafrikas vigtigste turistattraktioner og vildtreservater. Parken blev oprettet i 1898 af daværende præsident Paul Kruger.

/ritzau/dpa

Annonce
Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Han er inkarneret vinterbader og ”Store Nørd” – nu vil han i byrådet

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

SønderjyskE hænger fast i bunden efter bleg præstation i Aarhus

Aabenraa

47-årig mand forbrændt: Hjemmelavet fyrværkeri selvantændte

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Videoanalyse: Derfor tabte SønderjyskE i Aarhus

Sønderborg

Massive protester mod biogasanlæg i Kværs: 44 indsigelser mod ny miljørapport

Kultur For abonnenter

Sophies far er 69 år og ramt af demens: Min første tanke var, at der må da være nogen, som kan fikse ham

Danmark For abonnenter

Emil møder vælgerne på gaden i Berlin  efter tysk valggyser: - Jeg forventer ingen forandring

Sønderborg

Brandstifter dømt - løb efter vidner med kokkekniv

Esbjerg

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Karakterbogen: De store lyspunkter manglede mod AGF

Sønderjyske Ishockey For abonnenter

En hård skæbne: SønderjyskE tabte igen, men holdet leverede faktisk en fin præstation

Sønderjyske Fodbold

Genlæs livebloggen: SønderjyskE tabte i Aarhus

Annonce