Annonce
Erhverv

Krydstogtskibe lægger oftere til kaj i provinsen

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
På få år er antallet af krydstogtskibe, der bringer turister til byer uden for København, næsten tredoblet.

København er ubestridt Danmarks mest besøgte destination for krydstogtskibe og de flydende hotellers passagerer.

Men hovedstaden er langt fra ene om at tiltrække krydstogtskibe, og de seneste år er antallet af besøg, som de store skibe lægger i byer uden for København, steget kraftigt.

På fire år blev antallet af krydstogtskibe i provinsen næsten tredoblet - fra 58 i 2014 til 175 i 2018, viser tal fra Danmarks Statistik.

I samme periode lå aktiviteten i København på et nogenlunde stabilt niveau. 313 krydstogtskibe lagde til kaj i København i 2014. I 2018 var tallet 345.

Hvis man ser på udviklingen over en længere periode - fra 2008 til 2018 - har antallet af skibe, der besøger København, svinget mellem 283 og 368.

Mens det også er gået op og ned i landets øvrige havne fra år til år, har der i provinsen dog overordnet set været en markant stigning fra 66 krydstogtskibe i 2008 til 175 i 2018.

Provinsen kan dermed tage en stor del af æren for, at Danmark er blevet en markant mere besøgt krydstogtdestination.

- En væsentlig årsag til, at der kommer flere krydstogtskibe til Danmark, er, at antallet af havne med anløb af krydstogtskibe er steget, skriver Danmarks Statistik på sin hjemmeside og fortsætter:

- Indtil 2014 blev der hovedsageligt registreret krydstogtskibe i København, Rønne og Aarhus Havn. Men fra 2014 og frem er der også anløb i Kalundborg, Aalborg og Skagen Havn.

Dertil kommer andre destinationer, der har åbnet deres havne for krydstogtskibe - såsom Fredericia. Fredericia forventer at få et rekordår på krydstogtfronten i 2019.

I løbet af året vil 19 krydstogtskibe lægge til kaj i Fredericia Havn. Med skibene følger i alt 23.500 krydstogtgæster og 10.000 besætningsmedlemmer, oplyser Fredericia Kommune på sin hjemmeside.

Én ting er, at flere skibe kommer til Danmark. Men noget andet er, at de har flere passagerer om bord. Ifølge Danmarks Statistik er de krydstogtskibe, der besøger de største havne, generelt blevet større over årene.

/ritzau/

Annonce
Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce