Annonce
Haderslev

Kuk i butikkernes juleåbnings-tider igen

Anette Uhd Simonsen fra dametøjsbutikken Agnes synes på godt jysk, at det er træls, at nogle butikker lukkede tidligere i søndags. - Hvis man har meldt ud, at man holder åbent, ja- så holder man åbent, siger hun. Her ses hun med stamkunden Paul Ravn, som gennem 20 år har købt julegaver til først sin nu afdøde hustru og nu veninden hos Anette. Foto: Dorthe Rasmussen
Haderslev Butikker har markedsført, at alle forretninger har åbent klokken 10 til 16 i weekender op til jul. Men det kneb med at leve op til de lovede åbningstider den første jule-weekend, hvor flere butikker lukkede før tid om søndagen.

HADERSLEV: Nu må vi stå sammen og følge de åbningstider, vi selv har besluttet.

Således lyder opsangen fra Haderslev Butikker i et nyhedsbrev fra handelskoordinator Christian Schulz ovenpå den første weekend med jule-åbningstider i butikkerne.

Søndag var der regn, rusk og fodbold på Sydbank Park, så det var op af bakke for butikkerne, fordi mange kunder blev væk på grund af det dårlige vejr og de mange andre tilbud.

Det betød, at flere butikker valgte at lukke tidligere end annonceret.

Christian Schulz håber ikke, at det sker igen.

- Vi har som forening markedsført, at alle forretninger har jule-åbent fra klokken 10.00 til 16.00 både lørdag og søndag. Vi kan som forening kun vejlede og håbe, at alle bakker op om de annoncerede åbningstider, men vi må konstatere

at en del forretninger lukkede tidligere i søndags. Det er desværre ikke et godt signal til kunderne hvis de forventer at de kan handle til klokken 16.00, og så er der lukket, konstaterer Christian Schulz.

Formand for Haderslev Butikker, Palle Løgstrup, synes også, at det er flovt.

- Vi er jo en frivillig forening, vi kan ikke pålægge nogle bestemte åbningstider. Nogle har gavn af dem, andre har ikke. Men her må vi bare være solidariske med hinanden, så vi sender det signal, at byen er åben, konstaterer Palle Løgstrup.

I den kommende weekend er så den næstsidste weekend inden jul, hvor butikkerne har åbent fra 10.00 til 16.00 både lørdag og søndag

Haderslev Butikker kan kun opfordre til, at alle medlemsbutikker bakker op om de åbningstider, de selv har været med til at beslutte - også selv om der er langt mellem kunderne i deres egen butik på en søndag.

- Vi er bare nødt til at holde åbent. Alle må bakke op, siger Christian Schulz.

Ikke mindst udenbys gæster, der er kommet kørende til for at se på byen, må undre sig, hvis det halve af butikkerne har lukket klokken 15.00.

- Det vil være meget uheldigt, at vi tiltrækker kunder med Radio reklamer i Globus Guld som siger åbent i Haderslev alle weekender frem til jul fra klokken 10.00 til 16.00, konstaterer Christian Schulz.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce