Annonce
Kolding

Kulsorte skyer over Koldings økonomi: Kæmpe overforbrug på socialområdet

Socialdirektør Lars Rasmussen har en forventning om, at hans folk får brug for langt færre penge i resten af året end i årets første fire måneder, men det tror kommunens økonomieksperter ikke er sandsynligt. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Overforbruget til Koldings syge og udsatte borgere fortsætter. Hvis forbruget fortsætter på samme niveau som nu resten af året, står politikerne med et underskud på 60-100 millioner kroner. Det gør det ikke, siger socialdirektøren. Kommunens økonomieksperter tvivler på, at han har ret.

Kolding: Koldings udsatte og syge borgere koster kommunen alt, alt for mange penge i øjeblikket i forhold til de beløb, som politikerne har budgetteret med.

Hvis det nuværende forbrug fortsætter i samme styrke resten af året, ser Koldings politikere direkte ind i et overforbrug i størrelsesordenen 60 til 100 millioner kroner alene i 2019, oplyser borgmester Jørn Pedersen (V) på baggrund af en vurdering fra kommunens økonomieksperter i centralforvaltningen.

- Hvis billedet fortsætter, er vi nødt til at reagere. Nu afventer vi lige indberetningerne fra maj, og så tager vi stilling til, hvad der skal ske, siger Jørn Pedersen.

Annonce

Regnskab 2018

  • Kolding Kommunes økonomi er under hårdt pres, og allerede i 2018 blev der brugt flere penge end afsat på budgettet til service til borgerne.
  • Regnskab 2018 viste, at der samlet set blev brugt 48,9 millioner kroner mere på service til borgerne end budgetsat, og heraf tegnede socialområdet sig for et overforbrug på 40,33 millioner kroner.
  • Socialforvaltningen har iværksat en plan, Selvværd og Sammenhæng, der skal bringe udgifterne ned. Et af tiltagene er at ændre tilgangen til borgerne ved at lytte til deres ønsker og forslag.

Usandsynligt

Det er netop de månedlige indberetninger fra kommunens forvaltninger, som har fået kommunaldirektør Thomas Boes centralforvaltning til at hejse det røde flag.

Indberetningerne afslører, at der bruges flere driftskroner på alle kommunens serviceområder, når man regner det ud i forbrugsprocenter af det samlede budget i årets fire første måneder.

Men på socialområdet er det løbet helt løbsk:

Frem til og med april måned er forbruget her 3,6 procent større end på samme tidspunkt sidste år - og på socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddelområdet er forbrugsprocenten hele 5,7 procent større end på samme tidspunkt i 2018.

Godt nok har socialforvaltningen med direktør Lars Rasmussen i spidsen også meldt ind, at han forventer et fald i det månedlige forbrug i hans forvaltning i resten af året. Mens hans folk i de første fire måneder af i år har brugt 65,4 millioner kroner om måneden, så vurderer direktøren, at de har brug for 47,3 millioner kroner pr. måned i årets sidste otte måneder.

Men det tror de ikke på i centralforvaltningen: "Centralforvaltningen vurderer ikke ovennævnte regnskabsskøn sandsynligt trods iværksættelse af flere konkrete tiltag til reduktion af udgifterne", lyder det i bemærkningerne til sagen.

En tilsvarende tvivl møder indberetningerne fra uddannelses- og børneforvaltningen og den nye seniorforvaltning ikke. Herfra meldes om forbrugsprocenter, som er 0,7 procent større end på nuværende tidspunkt sidste år.

JydskeVestkysten har spurgt socialdirektør Lars Rasmussen hvad der er baggrunden for hans tro på, at forbruget i hans forvaltning vil flade så meget ud resten af året, at der faktisk vil være brugt færre penge på socialområdet i år end sidste år, når 2019 er omme.

Det ønsker han ikke at kommentere på nuværende tidpunkt.

- Vi har møder i socialudvalget og i social-, handicap- og hjælpemiddeludvalget onsdag, hvor den politiske debat finder sted, og jeg har ikke lyst til at udtale mig inden, siger han.

Lars Rasmussen har tidligere forklaret, at dyre enkeltsager belaster socialforvaltningens økonomi, og at nye tiltag blandt andet i form af en ændret metodik og tilgang til borgerne under overskriften Selvværd og Sammenhæng vil spare penge.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce