Annonce
Kolding

Kulsorte skyer over Koldings økonomi: Kæmpe overforbrug på socialområdet

Socialdirektør Lars Rasmussen har en forventning om, at hans folk får brug for langt færre penge i resten af året end i årets første fire måneder, men det tror kommunens økonomieksperter ikke er sandsynligt. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Overforbruget til Koldings syge og udsatte borgere fortsætter. Hvis forbruget fortsætter på samme niveau som nu resten af året, står politikerne med et underskud på 60-100 millioner kroner. Det gør det ikke, siger socialdirektøren. Kommunens økonomieksperter tvivler på, at han har ret.

Kolding: Koldings udsatte og syge borgere koster kommunen alt, alt for mange penge i øjeblikket i forhold til de beløb, som politikerne har budgetteret med.

Hvis det nuværende forbrug fortsætter i samme styrke resten af året, ser Koldings politikere direkte ind i et overforbrug i størrelsesordenen 60 til 100 millioner kroner alene i 2019, oplyser borgmester Jørn Pedersen (V) på baggrund af en vurdering fra kommunens økonomieksperter i centralforvaltningen.

- Hvis billedet fortsætter, er vi nødt til at reagere. Nu afventer vi lige indberetningerne fra maj, og så tager vi stilling til, hvad der skal ske, siger Jørn Pedersen.

Annonce

Regnskab 2018

  • Kolding Kommunes økonomi er under hårdt pres, og allerede i 2018 blev der brugt flere penge end afsat på budgettet til service til borgerne.
  • Regnskab 2018 viste, at der samlet set blev brugt 48,9 millioner kroner mere på service til borgerne end budgetsat, og heraf tegnede socialområdet sig for et overforbrug på 40,33 millioner kroner.
  • Socialforvaltningen har iværksat en plan, Selvværd og Sammenhæng, der skal bringe udgifterne ned. Et af tiltagene er at ændre tilgangen til borgerne ved at lytte til deres ønsker og forslag.

Usandsynligt

Det er netop de månedlige indberetninger fra kommunens forvaltninger, som har fået kommunaldirektør Thomas Boes centralforvaltning til at hejse det røde flag.

Indberetningerne afslører, at der bruges flere driftskroner på alle kommunens serviceområder, når man regner det ud i forbrugsprocenter af det samlede budget i årets fire første måneder.

Men på socialområdet er det løbet helt løbsk:

Frem til og med april måned er forbruget her 3,6 procent større end på samme tidspunkt sidste år - og på socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddelområdet er forbrugsprocenten hele 5,7 procent større end på samme tidspunkt i 2018.

Godt nok har socialforvaltningen med direktør Lars Rasmussen i spidsen også meldt ind, at han forventer et fald i det månedlige forbrug i hans forvaltning i resten af året. Mens hans folk i de første fire måneder af i år har brugt 65,4 millioner kroner om måneden, så vurderer direktøren, at de har brug for 47,3 millioner kroner pr. måned i årets sidste otte måneder.

Men det tror de ikke på i centralforvaltningen: "Centralforvaltningen vurderer ikke ovennævnte regnskabsskøn sandsynligt trods iværksættelse af flere konkrete tiltag til reduktion af udgifterne", lyder det i bemærkningerne til sagen.

En tilsvarende tvivl møder indberetningerne fra uddannelses- og børneforvaltningen og den nye seniorforvaltning ikke. Herfra meldes om forbrugsprocenter, som er 0,7 procent større end på nuværende tidspunkt sidste år.

JydskeVestkysten har spurgt socialdirektør Lars Rasmussen hvad der er baggrunden for hans tro på, at forbruget i hans forvaltning vil flade så meget ud resten af året, at der faktisk vil være brugt færre penge på socialområdet i år end sidste år, når 2019 er omme.

Det ønsker han ikke at kommentere på nuværende tidpunkt.

- Vi har møder i socialudvalget og i social-, handicap- og hjælpemiddeludvalget onsdag, hvor den politiske debat finder sted, og jeg har ikke lyst til at udtale mig inden, siger han.

Lars Rasmussen har tidligere forklaret, at dyre enkeltsager belaster socialforvaltningens økonomi, og at nye tiltag blandt andet i form af en ændret metodik og tilgang til borgerne under overskriften Selvværd og Sammenhæng vil spare penge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce