Annonce
Livsstil

Skuespiller Mathilde Passer: - Kultur giver os mulighed for at forstå verden

Mathilde Passer. Foto: Christian Torp/TV 2

- Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Kulturoplevelser giver samhørighedsfølelse og fællesskabsfølelse, at vi sammen betragter. Og så er det som oftest et helikopterperspektiv. Det giver muligheden for at forstå den verden, vi lever i på et nuanceret plan. På en måde, der kan få os til at grine, græde, og vigtigst af alt: reflektere. For når vi prøver at forstå verdenssituationen gennem facebook-opslag og lange tråde på nettet, så bliver samtalen sgu en anelse kedelig.

- Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

Annonce

- Jeg har været dårlig til at læse bøger de seneste år, og jeg har lyttet mere, end jeg har læst. Jeg skammer mig over det en gang i kvartalet, fordi det går op for mig, hvor mange bøger jeg kunne have læst ... Men da jeg var yngre, var jeg forelsket i alt, hvad Paolo Cohelo skrev. Da jeg var barn, læste jeg ”Hvem har flyttet min ost?”, og for nyligt hørte jeg en lydbog om aktieinvestering. Alle tre gjorde de hver sit indtryk, og jeg har næsten kun tabt penge på mine aktier siden.

- Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- I 2015 så jeg en Beyoncé-koncert i Parken. Jeg havde glædet mig så meget, at jeg kom til at drikke mig for fuld, inden koncerten gik i gang. Så den gad jeg faktisk godt at se en anelse mindre bedugget. Og ellers vil jeg gerne opfordre det danske band Kentaur til at spille koncerter igen. Dem savner jeg. De har givet mig nogle af de største musikalske oplevelser. Men på den anden side, så ved jeg jo ikke, hvad der holder dem fra at spille, så jeg vil nødigt rive op i noget. Haha.

- Hvilken film, hvilken tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- ”The Affair” har gjort stort indtryk på mig. Den er ekstremt velskrevet. Der er ikke så meget andet at sige. Bare ... wow.

- Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- I Nordthailand findes der en af de smukkeste parker, jeg nogensinde har set (Sala Kaew Ku). Med kæmpe stenstatuer af buddhaer, slanger, dæmoner og helte. De synes 1000 gange større end dig selv og er inspireret af buddhismen og hinduismen. Nogle gange er det fantastisk bare at være et lille bitte menneske iblandt kæmpe storhed, overtro, religion osv. Også selv om det ikke nødvendigvis er min egen tro, så følte jeg mig som en del af noget større.

- Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Det må være Marguerit-øreringene. Det er en klassiker. De går til alting og kan ikke gøre en flue fortræd. De gør mig tryg. Det er holdepunktet blandt al kaosset. Og så er de genkendelige.

- Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Tid er ikke nødvendigvis en mangelvare som freelanceskuespiller, og hér tror jeg mere, det handler om, hvad der bliver prioriteret. Som før nævnt så gad jeg godt blive bedre til at læse fysiske bøger. Lægge mig under et æbletræ og forsvinde ind i et Jussi Adler-univers eller noget med Sara Blædel. Men der må jo være en grund til, at jeg ikke gør det og sætter et afsnit på med ”Millionærklubben” i stedet. Måske er det bare dét, der interesserer mig mest lige nu ... Men det kan absolut ikke være tiden, der sætter sine begrænsninger for mit kulturliv. Tid er der faktisk en anelse for meget af, hvis jeg skal være helt ærlig.

- Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Det er svært at svare på. Jeg mindes ikke at have haft en skrækkelig kulturoplevelse. Der er selvfølgelig altid noget, man bryder sig mere eller mindre om, men nej, umiddelbart er der ikke en, der skiller sig ud.

Mathilde Passer

Er født i 1993 og uddannet som skuespiller på Den Danske Scenekunstskole i Aarhus i 2018.

Hun har spillet små roller i film og serier som ”Spies og Glistrup”, ”Eliten”, ”Bedrag” og ”Når støvet har lagt sig” og spillede i 2019 hovedrollen som Annie i forestillingen ”Jeg er sgu min egen” på Nørrebro Teater. Hun arbejder desuden som manuskriptforfatter til film og tv.

Mathilde Passer er aktuel i komedieserien ”Klemt”, der har premiere søndag 18. juli på TV 2 Play og mandag 19. juli på TV 2 Zulu.

Annonce
Livsstil For abonnenter

Forfatter Søren Ulrik Thomsen fejrer 40-års jubilæum med ”City Slang”: Fremtiden viste sig på 4. sal

Danmark

Lørdagens coronatal: 358 blev konstateret smittet det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Fem børn mistede deres mor: 35-årige Nanna døde på sin søns fødselsdag

Vejen For abonnenter

20-årige Mathilde var halvanden time fra at dø: Nu er hun tjener med en halv arm

Tyskland

Tyskland går til valg: De unge må vente på den store omvæltning

Aabenraa

Bil bragede ind i traktor: Promillen var over det tilladte

Danmark

Gigantisk donation: Lego Fonden giver en milliard kroner til covid-19-ramte børn

Vejen For abonnenter

Nadja vejede 186 kilo og fandt trøst i mad: - Folk så overhovedet ikke mig, de så bare min krop som et problem, der skulle ordnes

Haderslev

Fratelli lukker ned for frokostservering i en periode: - Vi skal passe godt på vores ansatte

Danmark

Dall: Pludselig er de socialdemokratiske ministre blevet meget bevidste om at tale om 'skatteydernes kroner'

Danmark

En lugt af død bredte sig i kvarteret: - Naboerne spurgte, om jeg havde lig i drivhuset

Team Esbjerg

Tidligere Team Esbjerg-målvogter er ikke i tvivl: De skal kunne vinde over Buducnost

Haderslev For abonnenter

Mor og datter stiller op til valget som debutanter: - Vi er rå og nye

Billund

Sjællandsk tophold snuppede to point i Grindsted: - Vi tabte til et smartere hold

Annonce