Annonce
Sønderborg

Kultur- og Idrætsnatten aflyser info-møde

Kultur- og Idrætsnatten i Sønderborg samler hvert år tusindvis af mennesker ved havnefronten. Arkivfoto
Kultur- og Idrætsnatten fredag den 21. august ved havnefronten får et samlet møde den 10. juni om information, fordeling af stadepladser og tider.
Annonce

Sønderborg: Styregruppen ved Kultur- og Idrætsnatten har længe haft alt klar til informationsmødet onsdag den 1. april i Multikulturhuset (biblioteket) ved havefronten, men det er aflyst, og derfor bliver der kun et samlet møde - informationsmøde/fordelingsmøde onsdag den 10. juni i den store sal i Multikulturhuset.

På informationsmødet ville formanden Erik Rosenbæk Bollerslev være kommet med aktuelle nyheder om den 23. Kultur- og Idrætsnat fredag den 21. august.

Han ville også være kommet ind på at informere om de store linjer i forhold til selve arrangementet, men det må vente til den 10. juni.

- Vi skal tage det lige så alvorligt som alle andre og vise samfundssind, når det gælder større forsamlinger. Derfor lukker vi af for vort møde den 1. april, siger Erik Rosenbæk Bollerslev.

Det næste møde den 1. juni vil derfor blive vigtigt for foreningslivet, når der både bliver information om den kommende Kultur- og Idrætsnat, men også bliver fordeling af stadepladserne på Slotskajen, Sønder Havnegade og Nørre Havnegade, og fordeling af tiderne i Riddersalen på Sønderborg Slot og Søndertorv.

Erik Rosenbæk Bollerslev oplyser, at selv om der er cirka fem måneder til Kultur- og Idrætsnatten, er der allerede i omegnen af 70 tilmeldinger.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce