Annonce
Haderslev

Kulturformand: Adgang til flere e-bøger er en god idé men. . .

E-bøger er populære, men de er dyre for bibliotekerne. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
S-forslag vil åbne for fri adgang til at låne e-bøger, så længe corona-beredskabet lukker landet. Kulturudvalgets formand vil have klarhed over de økonomiske konsekvenser.
Annonce

HADERSLEV: Forslaget om give de lokale læseheste adgang til flere e-bøger på bibliotekerne er en god idé. Men de økonomiske konsekvenser skal undersøges grundigt.

Det mener formanden for kulturudvalget, Kjeld Thrane (K), der har biblioteksdriften som en del af sit ansvarsområde.

Det socialdemokratiske byrådsmedlem Jens Christian Gjesing har bedt byrådet hurtigst muligt tage stilling til, om hvorvidt loftet på fem e-bøger om måneden via tjenesten E-reolen skal ophæves, så længe corona-beredskabet forhindrer danskerne i at mødes fysisk. Mange læser flittigt i den frivillige eller påtvungne isolation derhjemme, argumenterer han.

Det er den enkelte kommune, der afgør hvor mange e-bøger, brugerne af kommunens biblioteker kan låne adgang til.

Annonce

Eksploderer

- Vi skal passe på, at det ikke lige pludseligt eksploderer, fastslår Kjeld Thrane med henvisning til, at udgifterne ved at give los for lånernes adgang til e-bøger kan blive dyrt.

Lederen af Kulturhus Bispen, som bibliotekerne er en del af, Lotte Leth-Sørensen, oplyser, at det er betragteligt dyrere at udlåne e-bøger end fysiske bøger. Giver man lånerne fri adgang, skal Haderslev Bibliotekerne sandsynligvis finde besparelser andre steder.

Formanden for biblioteksforeningen, Steen Bording Andersen, har foreslået, at staten sammen med forlæggerne præsenterer en hjælpepakke, så kommunerne dispenseres for de stigende udgifter til øget udlån af e-bøger.

Kjeld Thrane forventer, at Jens Christian Gjesings medlemsinitiativ kommer på dagsordenen til byrådets møde tirsdag den 31. marts.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os nu få den cykelbro

Annonce