Annonce
Indland

Kulturforsker: Smukfest er vigtig for dansk popmusik

Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Smukfest er en af de største popfestivaler i Danmark, men den ikke-kommercielle foreningsform er under pres.

Regn, optrædende musikere som skiftedes til at tømme toiletspande og 600-1000 betalende gæster.

Sådan forløb den første Skanderborg Festival, også kendt som Smukfest, i 1980.

I dag er Skanderborg Festival det vigtigste sted i Danmark for den mere folkelige og traditionelle popmusik, vurderer lektor og kulturforsker på Roskilde Universitet Fabian Holt.

- Smukfest er en institution i dansk kulturliv, og mange af de vigtigste musikere inden for dansk rock- og popmusik er vendt tilbage dertil for at optræde år efter år, forklarer han og uddyber:

- Andre festivaler promoverer sig på at være en mere international og eksperimenterende profil, men det har Skanderborg ikke dyrket på samme måde, og der har vist sig at være et stort publikum til det.

Skanderborg Festival er en non-profit organisation, hvor alt overskud geninvesteres.

Men foreningsmodellen er under pres.

- Den ikke-kommercielle foreningsform er enorm vigtig for de sociale relationer og den kultur, der kan udvikles omkring en festival.

- I de sidste årtier er foreningsformen blevet presset af internationale firmaer, som driver festivaler i et rent økonomisk perspektiv. Det har sat pres på at præsentere flere globale popnavne, siger Fabian Holt.

Hos Skanderborg Festivalklub, som er arrangør af Skanderborg Festival, mener man dog, at det går rigtig godt.

- Smukfest ligner både en organisation, et fællesskab og en festival i rigtig god form. Vi vil altid tænke nyt og udfordre det gamle. Det tror jeg har båret de mennesker, som har været med til at skabe Smukfest, siger Poul Martin Bonde, som er talsmand og formand for Skanderborg Festivalklub.

- Den har aldrig stået stille, for der er en stor virketrang og lyst til at prøve noget nyt. Sådan lidt Pippi-agtigt: "Det har vi aldrig prøvet, så det kan vi sikkert sagtens", siger han.

Campingområdet KærligHeden åbnede søndag den 4. august. Festivalpladsen med musikken åbner onsdag den 7. august.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Klimaloven får uoverskuelige følger

Selvfølgelig skal Danmark som et rigt foregangsland på mange områder tage ansvar i kampen mod klimaforandringerne og vise resten af verden, hvordan man på en balanceret måde både kan reducere CO2-udledningerne og bevare sin velstand. Men det kan vi sagtens gøre uden, at det er Enhedslistens og Alternativets oprindelige mål om de 70 procents reduktion, vi skal nå inden 2030. Partierne bag den meget brede aftale om en klimalov, der blev indgået fredag aften, burde have lyttet til de økonomiske vismænd, som mener, at en reduktion på 65 procent formentlig vil være den billigste vej til at nå det store mål, der er et CO2-neutralt samfund i 2050. Og det vel at mærke uden, at det globale klima vil tage notits af det. Forskellen mellem 65 og 70 procents reduktion ser ikke stor ud på papiret, men det er den i virkelighedens verden, når det kommer til omkostningerne for samfundet. Oven i købet er aftalen om klimaloven meget uklar på, hvad der konkret skal ske. Der er fine intentioner om, at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles, og at vi skal bevare et stærkt velfærdssamfund. Men hvordan? Det ved ingen reelt. Klimaloven får uoverskuelige følger for det danske samfund. Både borgere og virksomheder skal gennem en omstilling af levevis, forbrug, transport og produktion, som ikke har set sin lige i efterkrigstiden. Derfor er det positivt, at der er et så bredt flertal bag klimaloven, som kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige ikke er med i. Det sikrer politisk stabilitet og et håb om, at den sunde fornuft undervejs kan vinde over drømmerierne. Realitetssansen er heldigvis skrevet ind nederst i aftalen. Her står der, at man for at nå 70 procentsmålet i de sidste år frem til 2030 kan tage "andre virkemidler" i brug såsom salg og annullering af CO2-kvoter. Det sker i erkendelse af, at partierne bag aftalen "ikke ønsker at være tvunget til at tage beslutninger, som kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for det danske samfund". Sådan en gummiparagraf kan der i høj grad blive brug for.

Annonce