Annonce
Tarm

Kulturhovedstaden følges op: Penge til meget mere kultur i regionen

Et spektakulært afslutningsshow satte i Hvide Sande punktum for for Kulturhovedstadsåret. Foto: Morten Stricker.
Udvalget for regional udvikling indstillede uden at blinke til, at der bevilges 1,3 millioner kroner til det tværregionale kultursamarbejde "Europæisk Kulturregion" i 2020. Regionens 19 kommuner bidrager med én krone per indbygger, hvilket beløber sig til præcis det samme.

Regionen: Der var ingen hverken skepsis eller rysten på hænderne, da medlemmerne af udvalget for regional udvikling onsdag besluttede at indstille til forretningsudvalget, at der fiskes 1,3 millioner kroner op af Region Midtjyllands kulturpulje for at give pengene til Europæisk Kulturregion 2020.

Det skete, efter at regionsrådet i september godkendte en ny strategi for Europæisk Kulturregion og samtidig besluttede, at der, når budgettet for 2020 var i hus, skulle tages endelig stilling til, hvor mange penge der skulle bevilges til projektet og konkret til hvad.

Nu har udvalget for regional udvikling altså indstillet, at der bevilges 1,3 millioner kroner, og at man giver styregruppen bag Kulturregion 2020 bemyndigelse til at fordele pengene - dog under hensyntagen til den strategi, der også er lagt for kulturregionsprojektet.

Annonce
Da kulturbyåret i januar 2017 blev skudt i gang med et brag af en fest, var det samtidig startskuddet til et særdeles frugtbart kulturelt samarbejde på tværs af Region Midtjylland. Foto: Kim Haugaard/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Godt samarbejde

Kulturregion 2020 er en udløber af det samarbejde de midtjyske kommuner imellem, som opstod i forbindelse med, at Aarhus blev europæisk kulturhovedstad i 2017.

- Selv om der inden kulturbyåret ikke var de store forventninger til, at andre end Aarhus ville få nævneværdigt ud af det, så endte det jo med at blive en stor succes. Der blev skabt spændende samarbejder om mange ting på kryds og tværs af regionen, hvilket skabte en kulturel opblomstring helt ud i de yderste kroge af regionen, siger Jørgen Nørby, der er formand for udvalget for regional udvikling.

- Kulturby 2017 var med andre ord en stor succes for hele regionen, og vi vil gerne bidrage til, at de etablerede samarbejder og netværk styrkes yderligere. Derfor vil vi gerne være med i en ny tre-årig periode for Kulturregion-projektet, siger han.

De 1,3 millioner kroner, som udvalget altså nu har indstillet at bruge på den europæiske kulturregion, er til det første år i tre års perioden. Når man nærmer sig 2021, skal der søges igen, men uden at stille garantier, forventer Jørgen Nørby ikke de store problemer med også at få bevillinger igennem til de efterfølgende år.

2,6 millioner kroner

Europæisk Kulturregion 2020 har et samlet budget på 2,6 millioner kroner. Pengene fra regionens kulturpulje vil med andre ord kun halvt dække behovet, og resten af finansieringen står de 19 kommuner i Region Midtjylland for. De bidrager hver især med én krone per indbygger, hvilket også beløber sig til 1,3 millioner kroner. Regionen bidrager i øvrigt også med udviklings- og sekretariatsbistand.

Styregruppen, som får til opgave at fordele pengene ud på enkelte projekter, består af kulturdirektørerne i kommunerne, af Regional Udviklings udviklingsdirektør og af Lemvigs kommunaldirektør, som repræsentere netværket af kommunaldirektører.

I 2020 vil der blive arbejdet med fire indsatsområder:

Udvikling af europæisk samarbejde og udsyn. Med denne indsats får midtjyske kulturaktører vejledning og rådgivning om europæiske støttemuligheder og mulighed for støtte til partnersøgning.

Kulturforum, som blandt dækker over et fagligt træf for kulturaktører og politikere med vægt på at hente inspiration og skabe udviklings- og refleksionsrum.

Forbedring af kulturaktørers udviklingsvilkår blandt andet ved at styrke deling af viden mellem kulturaktørerne i regionen.

Og endelig kommunikation, hvor opgaven er at fokusere på at informere om kultursamarbejdet og på at formidle nyheder, arrangementer og gode historier fra kulturlivet i regionen samt promovere Europæisk Kulturregion i forbindelse med større arrangementer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce