Annonce
Varde

Kulturhusets 40 år fejres med en stor fest

Kulturhuset i Ølgod kan i år fejre 40 års jubilæum. PR-foto
Kulturhuset i Ølgod fylder 40 år, og det skal fejres. Det sker med stort program fredag 6. september og lørdag 7. september.

Ølgod: I 1976 besluttede Byrådet i Ølgod Kommune at bygge Kulturhuset. I 1979 blev det nye Kulturhus i Ølgod indviet med museum, bibliotek, konserveringscenter, lokalhistorisk arkiv, mødelokaler og kultursal. Biblioteket blev taget i brug allerede i 1977, og sidst kom museet til. Gennem alle årene har borgere, foreninger, frivillige og besøgende støttet og brugt Kulturhuset, og det har således altid været en ramme for medborgerskab, socialt samvær, læring, lokal forankring, fællesskab, innovation og kulturelle oplevelser.

Fejringen skal markere det stærke fællesskab og den stærke initiativlyst, der er i Ølgod. Festprogrammet er stort.

Her er nogle smagsprøver: Festaften med koncert ved trioen Zenobia og festtaler. Foreninger og brugere af huset præsenterer sig på stande. Danseopvisning i salen. Rundvisninger i Konserveringscenter Vest. Særudstilling om Kulturhusets historie. Elever fra Musik & Billedskolen spiller forskellige steder i huset. Biblioteket er åbent med aktiviteter.

Annonce

Tilmeldinger

Tilmelding til koncerter og fællessang sker efter først til mølle princippet på Varde Biblioteks hjemmeside.

Markeringen af 40 års jubilæet bliver til i et samarbejde mellem Ølgod Bibliotek, Musik & Billedskolen, Foreningen Kulturhusets Venner, Ølgod-Strellev Lokalhistoriske Arkiv, Ølgod Museumsforening, Konserveringscenter Vest og Varde Museum med flere. Arrangementerne er støttet af Varde Kommune og Foreningen Kulturhusets Venner.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce