Annonce
Danmark

Kulturinstitutioner får afskrevet trecifret millionbeløb

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
En række låntagere får helt eller delvist eftergivet lån, som de har optaget i Arbejdsmarkedets Feriefond.

Det er mandag lykkedes at finde en løsning for blandt andet handicap- og kulturinstitutioner, som har optaget lån i Arbejdsmarkedets Feriefond til samlet omkring 800 millioner kroner.

Mange museer og vandrerhjem rundt omkring i landet har gennem årene optaget lån, som de opfattede som donationer, men som det viste sig, at de reelt skulle betale tilbage.

Blandt de omkring 50 låntagere er Zoologisk Have, Fregatten Jylland, Randers Regnskov samt en række lokale vandrerhjem og museer.

- Alle de her kulturinstitutioner har skrevet under på lånebeviser, hvor der stod, at det var et lån. Men så har de alligevel været mundtligt forsikrede om, at de ikke skulle betale pengene tilbage.

- Og så sker der det, at de alligevel skal betale dem tilbage. Det har givet denne uoverensstemmelse, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Omkring 710 millioner kroner bliver afskrevet, siger han.

Hver tredje låntager får afskrevet lånet fuldt ud. Resten får afskrevet deres lån med henholdsvis 90 procent og 80 procent.

Ifølge Peter Hummelgaard har der været tre særlige hensyn at tage i sagen.

På den ene side ville en række museer, vandrerhjem og handicaporganisationer komme økonomisk i klemme, hvis de skulle tilbagebetale lånene fuldt ud, og nogle kunne blive nødt til at lukke.

På den anden side skulle der også være penge til, at Arbejdsmarkedets Feriefond fremover kan uddele midler til ferieophold for børn og familier, der midlertidigt ikke kan forsørge sig selv.

Og endelig skulle løsningen holde sig inden for rammerne af EU's regler for statsstøtte.

Ifølge Peter Hummelgaard bliver der stadig penge til udsatte børn og familiers ferieophold.

- Men på den lange bane er vi nødt til at tage stilling til, hvordan vi konstruerer en model, som er langtidsholdbar. Så vi er sikre på, at der er penge nok til udsatte børns muligheder for at få ferieoplevelser, siger han.

Selv om det ikke er alle, der får eftergivet deres gæld fuldt ud, kan de alligevel være tilfredse, vurderer Peter Hummelgaard.

Hvis handicap- og kulturinstitutionerne fortsat har restgæld efter mandagens aftale, har de nemlig mulighed for at gøre to ting.

De kan enten betale resten af gælden eller vælge at overgå til et nyt lån, der skal løbe over 25 år til en rente på to procent.

- Det, man meget klart kan sige, er, at der ikke er nogen, der kommer til at lukke på grund af denne sag, og fordi der ikke har været skabt afklaring i denne sag.

- Vi har lavet en løsning, der er meget lukrativ i forhold til det, der var hovedproblemet, uoverensstemmelsen om, hvorvidt de penge, som en række kulturinstitutioner har fået, var gave eller lån, siger beskæftigelsesministeren.

/ritzau/

Annonce
Link til historie fra Beskæftigelsesministeriet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce