Annonce
Sønderborg

Kulturlisten svinger sparekniven

SØNDERBORG: Kulturlistens eneste kandidat, Michael Benneke, har bredt den politiske vifte ud.

Ved valget i 1997 havde listen primært en kulturel profil, men til valget 20. november går Kulturlisten til valg på et bredt program med bedre service for færre penge.

Kerneområderne for listen er ældreområdet, skolerne og midtbyens forskønnelse. Men det skal skæres ind til benet, mener slagteriarbejderen.

- Alle områder og decentrale enheder skal spare mindst en procent hvert år. Efter den næste byrådsperiode vil vi sætte skatten ned med 0,5 procent uden at forringe servicen. Tværtimod skal den være bedre, siger Michael Benneke. Han er klar over, at det lyder som en umulighed.

Vi skal spare

- Men det er ikke umuligt. Som den økonomiske virkelighed ser ud i Sønderborg Kommune, skal vi spare. Det kan lade sig gøre. Se i Vejle. Da Flemming Christensen (SF, red.) kom til magten, var der 100 millioner kroner i kommunekassen. Nu har Vejle Byråd 350 millioner kroner at gøre godt med, siger Michael Benneke.

- Men han satte jo også skatten op.

- Jo, men den bliver sat ned nu igen, siger Michael Benneke.

- Skatten skal ned, men vi vil sætte grundskylden op. Gerne op til det maksimale, men i første omgang med tre promille.

Liberal socialist

Michael Benneke har forladt SF i Sønderborg, hvor han ikke mener, der var plads til hans idéer.

- Jeg er jo en såkaldt højreorienteret SF'er, og dem er der ikke plads til i Sønderborg. Jeg er liberalist, socialist og grøn. Kald mig, hvad du vil, siger Michael Benneke.

- Vi har heller intet imod at udlicitere kommunale opgaver. Hvis private firmaer kan gøre det bedre og billigere, skal de løse opgaven, siger han.

Den ene procent, Sønderborg Kommune skal spare, vil Kulturlisten sætte ind på en såkaldt omstillingspulje. En slags bufferkonto, der skal betale de tillægsbevillinger til uforudsete udgifter, der kommer hvert år.

Michael Benneke vil ikke afvise, at sparekravet på en procent kan vokse til et større tal.

- Vi skal have forvaltningerne til at analysere og regne på, hvor mange af udgifterne, der ikke er lovbunde. Derefter kan vi se, hvor meget vi skal spare, siger han.

Michael Benneke vil ikke afvise, at det kan koste både 10-20-30 eller 80 medarbejdere jobbet.

- Vi har ingen hellige køer. De er op til de enkelte områder, hvordan de vil finde sparemålet.

Han nævner tre eksempler på, hvor der kan spares en-to procent.

- Future Point Sønderborg på erhvervskontoret koster kommunen 350.000 kroner, og pengene er spildt. Det er intet værd. Spillested Sønderjylland skal ikke have kommunal støtte. Det er ikke en kommunes opgave at sikre, at Anne Linnet og Niels Hausgaard kan spille på et medborgerhus. Det er konkurrenceforvridende. Gadeplansmedarbejderne skal væk, siger Michael Benneke.

- Det er små beløb, men det viser bare, at for de enkelte områder er det muligt at spare.

Uni er statsopgave

Michael Benneke mener, at det er en brøler, at kommunens skatteborgere skal betale 40 millioner kroner til Syddansk Universitets nybyggeri.

- Det er statens opgave. Hvis universitetet virkelig ville bygge i Sønderborg, så fint. Men de skulle lokkes herned med penge, siger Michael Benneke.

Han tror, at værdien af universitetet er overdrevet.

- Verdens mindste universitet kan selvfølgelig ikke få de bedste undervisere og forskere. Det er noget vrøvl. De kvikkeste hoveder vil jo være i de virkelige forskningsmiljøer på de store universiteter, siger Michael Benneke.

- Vi skal ikke have noget bare for at klippe en snor over, siger han.

- I Vojens kan de få nye videnstunge it-erhverv til en gammel fabriksbygning hos Gram. Hvorfor skulle vi ikke kunne gøre det det samme, siger han.

Motorvejen

- Kulturlisten vil hellere bruge de 40 millioner kroner, der er brugt på universitetet, på at lave landets bedste folkeskole.

Michael Benneke er også modstander af, at sønderjyderne skal betale en motorvej, når alle andre får staten til at betale.

- Tilhængerne siger, at vi udvider rekrutteringen af arbejdskraft med 50-100 kilometer. Husk lige på, at det går altså også den modsatte vej. Jeg kan også søge arbejde i Haderslev eller Kolding. Motorvejen har spor i begge retninger.

Flirter med Fogh

Kulturlisten har ikke de store kulturelle mål denne gang.

- Kommunens borgere har været med til at lave en kultur- og fritidspolitik. Den skal bare føres ud i livet, siger han.

- Men vi vil bruge penge på at forskønne bymidten. Vi ville aldrig have tilladt, at den gamle Restaurant Sønderjylland skulle rives ned til fordel for et tøjhus. Det næste bliver sikkert Solo-buen, der forsvinder. Den er endda på kommunens brevpapir. De gamle bygninger skal bevares. De fortæller byens historie, siger Michael Benneke.

Kulturlistens mål er 800 stemmer. Michael Benneke mener, at det er realistisk. Hvis Kulturlisten får et mandat, vil de arbejde for en koalition mellem Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti og eventuelt SF.

- Vi peger ikke på en SF-borgmester. Det ville give ballade i baglandet, hvis en SF'er skulle gennemføre konservative idéer, siger Michael Benneke.

- Det Konservative Folkeparti skal være med, fordi de også vil spare. Det vil ingen andre partier, siger Michael Benneke, men understreger, at han ikke på forhånd peger på Aage Fogh (K) som borgmester.

Michael Benneke mener, at det nuværende byråd har været belastet af et dårligt samarbejde og sager i tilsynsrådet, fordi Venstre og Socialdemokratiet skulle vænne sig til nye roller.

- Socialdemokraterne havde siddet med magten i 52 år før Venstre kom til. Det har begge parter haft svært ved. Socialdemokraterne vil ingenting, og Venstre vil for meget for hurtigt.

Valgkampen er tam

- Valgkampen er faldet i et hul. Den

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce