Annonce
Sønderborg

Kulturnatten bliver Fri & Lige

Hovedværket sidder på Multikulturhusets facade ved siden af hovedindgangen.
Under Kultur- og Idrætsnatten indvies et af Sønderborgs nyeste kunstværker. Det er kunstner Lise Nørholms 'Fri & Lige', som blandt andet er et relief på seks gang seks meter på Multikulturhuset.

Sønderborg: Siden 1980'erne har kunstneren Lise Nørholm arbejdet med tekstbaserede værker. Hendes værker har siden november 2017 bredt sig i Multikulturhuset. Nu er der også sat et relief på seks gange seks meter er blevet sat op udenfor.

- Ideen med relieffet er at give folk et ord med på vejen. Hvis de vil, kan de stoppe op og kigge nærmere på det. Værket består af linjer med bogstaver, der skifter hvert 10. minut. Jeg har fundet citater fra lokale hjemmesider og hævet det til et poetisk niveau. Men jeg ser mest bogstaverne som tegn og ordbilleder. Jeg laver mønstre med ord, fortæller Lise Nørholm.

'Fri & Lige' består af flere sammenhængende værker i Multikulturhuset. Værket består også af allerede opsatte tekster på væggene og søjler indenfor samt lysdisplays i Multikulturhusets sal samt på parkeringshusets tårn. I et display i Multikulturhusets sal dukker dagens ord op. Det er personalet, der vælger dagens ord eller sætning.

- Det er et brugerinddragende værk, hvor der er noget foranderligt i det. Jeg kan godt lide følelsen af, at det er ude af min kontrol, siger Lise Nørholm.

Annonce
Kunstner Lise Nørholm under sit værk 'Fri & Lige', som indvies fredag. Foto: Katrine Lund Walsted

Ordbank i lommebøger

Siden indvielsen af Multikulturhuset har Lise Nørholms ord som 'Kunst er godt' og 'Alt er symbiose' dækket fladerne i huset.

- Jeg har en ordbank i mine lommebøger, som jeg ser som min malerbøtte. Jeg blander ordene sammen, som bliver til værker, siger Lise Nørholm.

Alle værkerne har den fælles titel 'Fri & Lige'.

- Det er som et citat fra den politiske scene. Det er en attråværdig ting, som man kan håbe bliver praktiseret. Samtidig er det et hus med både biblioteket og kunstskole. Her er der en lighed mellem bøger og billeder, selvom de er forskellige, siger Lise Nørholm.

Værket koster knap 1,4 millioner kroner, som kommer fra en procent af byggesummen på Multikulturhuset samt parkeringshuset samt 450.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Værket indvies fredag klokken 19.00. Samtidig åbner Lise Nørholms udstilling Fri & Lige II i Multikulturhuset. Udstillingen kan ses i to uger.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce