Annonce
Sydjylland

Kulturprisfinalist: Leif Maibom mellem sandaler og vokaler

Thorleif med de blå ? og for små ? plasticsandaler er sendt på retræte, men kan måske stadig lokkes til endnu en tur i manegen ved ganske særlige lejligheder. Hans seneste kostume har museet på Sønderborg Slot bedt om at få lov at udstille. Foto: Timo Battefeld

Leif Maibom er showman helt ud i storetåen. Med torsdagsnatmad og anmelderstjerner, bevidste forstyrrelser, en lyst til at hjælpe og en evne til at gennemskuet sproget. Han er en af de tre finalister til JydskeVestkystens Kulturpris.

Annonce

Et skridt ad gangen. En dag ad gangen. En revy ad gangen.

Sådan greb Leif Maibom det an, da han forlod et liv som lærer for at få folk til at grine.

Sammen med sin hustru, Johnna Maibom, har han i Sønderborg skabt landets tredjestørste revy og lærer gerne fra sig, når andre i morskabsbranchen har brug for et godt råd:

- Vi ved, hvor svært det har været. Der gik mange år, hvor vi stadig syntes, vi var to bonderøve fra Sydals. Vi har taget et step ad gangen, og til gengæld er det så måske mere solidt.

At Sønderborg ikke ligger synderligt centralt, hvis man anskuer verden fra København og tror, at Danmark først bliver landfast med Tyskland, når vi får en Femern-bro, har også spillet en rolle. Skuespillerne i Sønderborg Sommer Revy må i månedsvis undvære deres nærmeste, men de er til gengæld blevet forkælet som en del af "familien Maibom" med torsdagsnatmad, midtvejsfest og gode premieregaver.

Leif Maibom

Leif Maibom etablerede Sønderborg Sommer Revy i 1982 og har sammen med hustruen Johnna gjort den til en kæmpesucces med tilskuerrekord på 25.808 i 2017. Den blev kåret til Årets revy, og Maibom modtog Harlekin Prisen og blev hædret som Årets mandlige kunstner. Han forlader scenen, men fortsætter som administrerende direktør.

Mange år i branchen har lært Leif Maibom, at ikke mindst teksterne og numrenes rækkefølge er helt afgørende for en vellykket revy. Foto: Timo Battefeld
Annonce

Skab til budenes tøj

For Leif Maibom blev den 36. revy den sidste. Efter eget valg. Derfor hed 2017-revyen også "Når enden er go'". Revy betyder gensyn, og den 66-årige kan se tilbage på en markant udvikling:

- I 1980'erne talte man om "højrebsrevyen", for måske var det vigtigere at få noget at spise. Det var falden på halen, og sådan startede jeg også selv, for man ville ikke pege folk ud eller have holdninger. Dirch sagde: "Et budskab er der, hvor budene hænger deres tøj!" Nu er der indhold, satire og frækhed. Man tør tage ting op og prøve grænser af.

Inden for revy er noget af det sværeste at skrive den sjove sketch, og det får Leif Maibom bedre tid til nu. Går han i stå, tjekker han Facebook, læser nyheder eller går i kælderen og sætter en vask over.

- Når jeg forstyrrer mig selv, er det ikke forstyrrende, forklarer han finurligt.

Med den tilføjelse, at det forstyrrer, hvis Johnna stikker hovedet ind på kontoret for at spørge om noget.

Fra hans tastatur kommer også den stille eftertænksomhed. For eksempel i visen til Grethe Sønck efter Volmer Sørensens død: "Da lægen kørte, vidste jeg, hvad klokken havde slå'd. Vi mangled' prikken over i't, vi mangled' bollen over å'd. Jeg plejed' ham hjemme - og det vidste jeg, han nød. Det var et lillebitte lyspunkt - det var stregen over ø'd!"

Mange år i branchen har lært Leif Maibom, at ikke mindst teksterne og numrenes rækkefølge er helt afgørende for en vellykket revy. Foto: Timo Battefeld
Annonce

Omhu med ord

Som tekstforfatter bruger han sprogets værktøjskasse med stor præcision. Og det belønner publikum. Det er nok de færreste, der analyserer de underfundige rim og noterer sig de retoriske stilfigurer. Men det gør Michael Ejstrup, der er forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole med speciale i dansk talesprog:

- Når nogen er omhyggelig med at vælge ord, lader vi os behage. Så kommer vores ubevidste viden om sproget i spil. Ligesom med rigtig god vin.

I lighed med middelalderens hofnarre siger nutidens revyfolk det, som vi trænger til at høre, men er forbudt at sige. Revyen hjælper os til at erkende noget, man ikke kan sige direkte uden for revyens ramme. Og her er sproget et meget vigtigt redskab, der er med til at give personlighed og troværdighed:

- Det, han sikkert kan, er at gennemskue, at sproget kan man ikke regne med, forklarer Michael Ejstrup.

På papiret rimer ringridning for eksempel fint på pælesidning, men ikke helt i praksis, fordi i'et ikke udtales ens. Omvendt rimer navnet "Ane" på "Arne", hvis man er i Sønderjylland med de lange, dybe a'er, og derfor er Leif Maiboms liv både fyldt med sjove sandaler og et kritisk forhold til vokaler. Og den omhu er afgørende, understreger sprogforskeren:

- Publikums tillid falder, hvis der er smuttere. Så ramler det hele til sidst.

Mange år i branchen har lært Leif Maibom, at ikke mindst teksterne og numrenes rækkefølge er helt afgørende for en vellykket revy. Foto: Timo Battefeld
Annonce

Thorleif er tilfreds

Ligesom kulturprisfinalisten er kendt for at være rap i replikken, hænger han uløseligt sammen med Thorleif. Maiboms faste figur med blå plasticsandaler, der klemmer tæerne, og en kaloriebelastet kæreste, Ragnhild Margrethe, bliver sendt på pension. Men der har ikke været nogen protester fra den kant, røber Leif Maibom:

- Thorleif er glad, for han synes, det kan være svært at finde på mere at sige, som får 500 mennesker til at klaske sig på lårene uden at støde anmelderne, så der ryger en stjerne. Det er jo så gammeldags et nummer. Det er stivnet i sin form. Men Thorleif er "folkets mand", så jeg kunne ikke tage det nummer ud, og jeg kunne ikke fortsætte uden ham.

Mange år i branchen har lært Leif Maibom, at ikke mindst teksterne og numrenes rækkefølge er helt afgørende for en vellykket revy. Foto: Timo Battefeld
Mange år i branchen har lært Leif Maibom, at ikke mindst teksterne og numrenes rækkefølge er helt afgørende for en vellykket revy. Foto: Timo Battefeld
Mange år i branchen har lært Leif Maibom, at ikke mindst teksterne og numrenes rækkefølge er helt afgørende for en vellykket revy. Foto: Timo Battefeld
Mange år i branchen har lært Leif Maibom, at ikke mindst teksterne og numrenes rækkefølge er helt afgørende for en vellykket revy. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Esbjerg For abonnenter

Esbjerg-pige dansede foran hele familien Danmark: Janni føler sig som rockstar efter sejren i Knæk Cancer-dans

Esbjerg

Coronaen lagde dæmper på Knæk Cancer i Esbjerg:: Færre mødte op på Tobakken til Tænd Et Lys-ceremonien

Annonce