Annonce
Tønder

Kulturskolen i Tønder indleder sæsonen

Kulturskolen byder på undervisning i en lang række musikinstrumenter. Pressebillede
Der er stadig enkelte ledige pladser på Kulturskolen i Tønder.

Tønder: Kulturskolen i Tønder er fantasi, faglighed, fordybelse og fællesskab, og der er mange muligheder for spændende og sjov undervisning i hele kommunen. Og så er der stadig enkelte ledige pladser på nogle af holdene. Således er det eksempelvis muligt at lære at danse ballet på et af de to aldersopdelte hold.

Man kan også gå til billedkunst, hvor Ung Kunst-holdet er for unge fra 7. klasse og opefter, og Skulptur-holdet henvender sig til børn i 4. - 6. klasse.

Et nyt tiltag på skolen er filmholdet for børn i 5. og 6. klasse. Her laver man sine egne film og får undervisning i at fortælle historier gennem billeder, betjene filmkameraer og lave sjove optagelser i green screen studiet, samt at klippe filmen færdig til fremvisning.

På musiklinjen findes et 10 ugers forløb kaldet Familiemusik, hvor familier med børn fra 1 - 5 år kan få musikundervisning med fortælling, fantasi og leg sammen med andre familier. Der er også enkelte ledige pladser på musikholdet for 1. - 2. klasse i et forløb, der strækker sig over skoleåret.

Endelig er der enkelte ledige pladser i soloundervisning i violin, cello, guitar og klaver.

Går man i 0. eller 1. klasse, kan man kombinere musik, billedkunst og drama i et 15-ugers holdforløb, der kaldes MIX. Her får man lejlighed til at prøve alle tre kulturfag af.

Man kan læse meget mere om undervisningen og Kulturskolen på www.toenderkulturskole.dk.

Annonce
Skulptur-holdet fra sidste år i gang med arbejdet. Pressebillede
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Næsten dobbelt så mange uheld på motorvejen ved Kolding: Der er ikke plads til flere biler

Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Annonce