Annonce
Billund

Kulturskolens talentelever bliver en del af Talent Billund: - Her har vi en anerkendende tilgang

Nu bliver elever fra Billund Kulturskole også en del af Talent Billund. Foto er fra sidste års gallashow. Arkivfoto: André Thorup
Talent Billund har udvidet med musik, og snart kommer også ballet- og billedskoleelever med.

Billund Kommune: Hvad kan en engageret guitarist, pianist eller sangelev lære af en, der er vild med at spille håndbold? Ikke så lidt, mener man i Talent Bilund, som nu har inviteret musikken med indenfor.

13 elever fra talentlinjen har i første omgang været sammen med Jacob V. Pedersen, daglig leder af Talent Billund, for at lære mere om, hvordan man styrer sin uge, når man både skal planlægge sin øvning, passe sin skole og også have et socialt liv.

- Vi har allerede gode erfaringer med at bringe udøvere fra forskellige idrætsgrene sammen. Det er med til at fjerne noget af det pres, som der kan ligge på den enkelte i at sammenligne sig med sine holdkammerater. Når man mødes på tværs, er alle lige, og det er motiverende at være sammen med andre, der brænder lige så meget for deres interesse, siger Jacob V. Pedersen, der også ser frem til, at idrættens verden kan lære noget af kulturen.

Annonce

I løbet af efteråret kommer turen til billedkunst- og balletafdelingerne, der også skal være en del af Talent Billund.

Talent Billund

Talent Billund er et treårigt talentudviklingsprojekt, som er etableret af IKA, Idrætsakademiet, i samarbejde med Billund Kommune, og gik i gang den 1. august 2018.

Talent Billund har som mål at give kommunens unge et fællesskab omkring det at udvikle deres talent - og udvikle hele mennesker, ikke bare talenter De første andet år har projektet drejet sig om idræt, nu tager man også fat på den kulturelle talentudvikling.

Talent Billund finansieres 30 procent af Billund Kommune, 30 procent af Ole Kirks Fond og 40 procent af egenbetaling.

Støtte fra Trekantområdet

Med 100.000 kroner i støtte fra Trekantområdets Akademi for Kulturtalenter er Talent Billund og Billund Kulturskole også en del af et udviklingsprojekt, som nærmere skal undersøge, hvad kulturen og idrætten kan lære af hinanden. Og ifølge kulturskoleleder Per Weile Bak har forløbet haft en fornem start med en uddannelsesdag for alle kulturskolens undervisere.

- Projektet blev kickstartet med en sparringsdag for alle undervisere, som blev indført i teorier og metoder fra idrættens verden. Jo længere vi kom ind i tankerne bag Talent Billund, jo mere kunne vi med kulturbaggrund identificere os med projektet og se, at det giver mening. Jeg håber, at det her kan være med til at skabe en fælles forståelse for vores kerneopgave,  siger han.

Annonce

Flere penge

Alle aktører i Talent Billund-samarbejdet håber på, at Billund Kommune vil gøre projektet permanent. Det er noget af det, som politikerne i disse dage sidder og forhandler om. Talent Billund er oprindeligt godkendt som et treårigt udviklingsprojekt, som udløber i 2021. Skal det fortsætte, skal der sættes ekstra penge af.


Vi vil gerne have mange med, så så mange som muligt kan blive så gode som muligt

Per Weile Bak, kulturskoleleder


- Vi har ikke set den her særlige vinkel på talentudvikling andre steder i landet. Andre steder indgår man i samarbejde med Team Danmark og har mere fokus på at dyrke eliten og eneren. Her har vi en mere anerkendende tilgang, og vi vil gerne have mange med, så så mange som muligt kan blive så gode som muligt, siger Per Weile Bak.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Billund For abonnenter

Varmeværk har sænket prisen for syvende år i træk - og det bliver ved: Sådan er varmeprisen i din by

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

REGIONALVALG

Tag kandidattesten til regionalvalget her

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Plakater skal ned igen: Ingen valgkamp i Sønderborgs gågade

Sydjylland For abonnenter

Engang holdt taxaerne i kø foran Jans bodega: Nu kan hans gæster ikke komme hjem fra byturen - og det skaber frygt for spritkørsel

Regionalt

Smittetrykket springer opad i næsten samtlige sydjyske kommuner: I en kommune er der fundet over 30 nye tilfælde

Varde

Stor skepsis kom frem på borgermøde om møller ved kommunegrænsen

Varde

Lokal forening skabte opmærksomhed om nichesport: Fik byrådspolitikerne til at krydse klinger

Kultur For abonnenter

Alexander og Biljana opgav drømmehus, mens de var ved at bygge det: Nu nyder ung Kolding-familie livet i Malaga

Billund

Byggeplaner på Morsbøl Søvej truer trafiksikkerhed og et grønt område

Esbjerg

Webshop druknede i egen coronasucces: Efterlader milliongæld og erstatningskrav mod stifteren

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Danmark

Uden at orientere politikerne: Region afviste at bakke op om ALS-forskning i Grindsted

Sydjylland For abonnenter

Tyske vognmænd grænsehandler billig diesel i Danmark: Kan udløse gevinst på 600 millioner

Sydjylland

Idrætten mistede 20.000 medlemmer i Syd- og Sønderjylland under corona

Annonce