Annonce
Haderslev

Kun én skole er helt røgfri

Af de 16 kommunale grundskoler er der fire med overbygning. Kun en, Gram Skole, har helt røgfri skoledag. Arkivfoto

Alene Gram Skole har røgfri skoledag for alle. Der er grundlag for forbedringer mener sundhedspolitiker. Det politiske mål er, at Haderslev skal være røgfri i 2030.

HADERSLEV: Kun én skole i Haderslev Kommune har en helt røgfri skoledag. Det er Gram Skole. Det viser en kortlægning af rygereglerne på skolerne i landets 98 kommuner, som Kræftens Bekæmpelse har foretaget.

At det forholder sig sådan, kan organisationen fastslå med stor sikkerhed:

Annonce

- Lidt vildt

- Det er lidt vildt. Haderslev er en af de eneste kommuner, hvor alle skoler har svaret - også de selvejende, fortæller Tenna Børsting Christiansen, der er projektleder ved Kræftens Bekæmpelse.

Den status får formanden for byrådets sundhedsudvalg, Børge Koch (R) til at konkludere, at der er "grundlag for forbedringer".

Politikerne har netop knæsat, at der skal være røgfri arbejdstid for de kommunalt ansatte. Nu er turen kommet til skoler og uddannelsessteder, som indgår i en handleplan, som udvalget er på vej med og som har det ambitiøse mål, at 2030 skal være året, da kommunen skal være røgfri.

Flere ryger

- Vi skal ud til skolerne og idrætshallerne og andre steder, hvor folk ryger. Vi kan ikke gøre det selv, men skal have andre med i samarbejdet, siger Børge Koch om handleplanen.

Planen kommer i kølvandet på en undersøgelsen "Hvordan har du det?", som udkom tidligere i år og handler om borgernes sundhed i Region Syddanmark. Antallet af rygere blandt kvinder i alderen 16 til 44 år er stigende, og det samme er tilfældet blandt mænd i alderen 25 til 34 år.

Børge Koch frygter, at en ny trend, der igen har gjort det smart at ryge, er ved at vokse frem blandt de ældste elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, men Tenna Børsting Christiansen mener ikke, at der er tale om en renæssancen for rygning:

- Jeg tror ikke, at det er blevet trendy igen. Det har aldrig været forsvundet, for det er så udbredt i film og medier og nu også på sociale medier. Hvis der er tale om en ændring så er det, at de sociale medier spiller så stor en rolle.

Kortlægningen af rygningen på landets grundskoler viser, at en ud af fire har gjort skoletiden helt røgfri - altså at hverken ansatte eller elever ryger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce