Annonce
Rejser

Kun et værelse: Central Hotel er Danmarks mindste hotel

Leif Thingtved er træt af minimalistiske, hvide vægge, så dem ser man ikke på Central Hotel. Foto: Jon Norstrøm/Central Hotel & Café
Danmarks - måske endda verdens - mindste hotel ligger i Tullinsgade i København. Hotellet har kun et enkelt værelse, til gengæld oplever gæsterne at blive en del af det lokale i et helt særligt område af hovedstaden.

I krydsfeltet mellem Vesterbro og Frederiksberg ligger Danmarks mindste hotel. Hotellet har kun et enkelt værelse, og i stueetagen ligger en lille café.

Alligevel er Central Hotel & Café, som det hedder, kendt og besøgt af gæster fra hele verden, og mange udenlandske magasiner har skrevet om det lille hotel.

- Jeg havde en uge, hvor jeg havde gæster fra Kasakhstan, Australien, USA og Japan, fortæller Leif Thingtved, der er manden bag hotellet samt caféen Granola, der ligger kun et stenkast derfra på Værnedamsvej.

Ideen til hotellet opstod, da han fik mulighed for at leje et hus i Tullingade, der havde stået tomt i en periode.

- Der er ikke rigtigt nogen forretning i det, det er det for småt til, men det tilfører lidt historie til Granola. Og jeg bor lige ved siden af det hele, så på den måde hænger det godt sammen. Granola og hotellet er min lille verden, fortæller Leif Thingtved.

Værelset måler 12 kvadratmeter, og der er tænkt over selv de mindste detaljer og farver i indretningen. Leif Thingtved er med egne ord træt af design og hvide vægge og ser sit hotel som et alternativ til hovedstadens andre hoteller.

- Jeg plejer at sige, at det bedste, man kan gøre, er, at booke værelset en hverdag. Tage fra arbejde og hen på hotellet. Hygge på værelset et par timer, gå ud og spise og så tilbage på værelset og læse en bog eller se lidt fjernsyn. Her handler det om at være på værelset. Hotelværelser er ellers typisk et sted, du kommer ind i, smider dine ting og skynder dig ud igen. Det er ikke hotellet, der er oplevelsen, det er ikke der, du opholder dig, når du ikke sover, siger han.

Annonce

Central Hotel & Café

Central Hotel & Café er Danmarks mindste hotel med kun et enkelt værelse. Værelset måler 12 kvadratmeter.

Med til hotellet hører en lille café.

Manden bag hotellet og caféen er Leif Thingtved, der også står bag caféen Granola på Værnedamsvej.

Central Hotel & Café ligger i Tullinsgade på Vesterbro.

En del af det lokale

Fordi der kun er et enkelt værelse, mener Leif Thingtved selv, at hotellet kan noget, de større hoteller ikke kan.

- Du bliver en del af det lokale, når du bor her, fordi du er den eneste gæst. Og det er det, man gerne vil, når man er ude at rejse. Man håber at blive en del af det lokale et eller andet sted. Det elsker vi alle sammen, siger hotelejeren.

Samtidig ligger hotellet i et helt særligt område af København, der adskiller sig fra storbyens andre bydele. Den ligner mere København som byer så ud engang.

- Værnedamsvej er den sidste gade af sin art. Og gaden er, som den er, fordi den både tilhører Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, og de har aldrig kunnet blive enige om, hvad de skulle med den vej. Derfor fungerer den så godt. Der er små butikker, og der bor mennesker. Det er i virkeligheden ret enkelt, siger hotelejeren.

Ofte booker gæsterne kun en enkelt nat på hotellet, men Leif Thingtved oplever, at mange ærgrer sig over, at de ikke blev der lidt længere. Han tror, det skyldes, at folk er lidt skeptiske ved tanken om et hotel med kun et enkelt værelse.

- Jeg har stamgæster, blandt andet et amerikansk par, der har været her tre gange af fem nætter. Det er hyggeligt, for de bliver virkelig en del af det lokale. Anden gang, de var her, inviterede jeg dem hjem til en kop kaffe. Imens de var her, gik op for mig, hvor meget jeg var oppe at køre over at kunne give dem den oplevelse, siger Leif Thingtved, der har haft en alsidig karriere. Han har blandt andet drevet en gammel pølsevogn og været i filmbranchen i mange år.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce