Annonce
Udland

Kun få tror på succes ved fredsmøde om Libyen i Berlin

Costas Baltas/Reuters

Mange kræfter forsøger at presse Libyens magtfulde militsleder Khalifa Haftar til at fortsætte forhandlinger.

Det er planen at få sikret en varig våbenhvile i Libyen, når ledere fra en lang række lande mødes til en fredskonference i Berlin søndag.

Ved det længe forberedte møde skal Libyens olieeksport sikres. Der er samtidig håb om, at der kan blive skabt grundlag for fred og en genopbygning af landet.

- Vi anser Berlin-topmødet som et vigtigt skridt frem mod en varig våbenhvile og en politisk løsning.

Det siger Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

- Vi må ikke give køb på de vigtige fremskridt. En våbenhvile er trådt i kraft her i januar. Vi må ikke ofre det hele til fordel for lejesoldaternes blod og kaos, tilføjer han.

Erdogan talte søndag med journalister i Istanbuls lufthavn, inden han fløj til Berlin.

Blandt de øvrige deltagere er Ruslands præsident, Vladimir Putin, den tyske forbundskansler, Angela Merkel, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og USA's udenrigsminister, Mike Pompeo. Dertil kommer en række afrikanske og arabiske ledere.

På mødet vil mange kræfter være sat ind på at presse Libyens magtfulde militsleder Khalifa Haftar til at fortsætte forhandlinger.

Hans styrker har før topmødet blokeret for eksporten af olie gennem Libyens vigtigste havne. Der er lukket for over halvdelen af landets olieproduktion.

Haftar er samtidig rykket tættere på hovedstaden Tripoli. Her holder den internationalt anerkendte regering til. Haftars milits støttes af Egypten, De Forenede Arabiske Emirater, afrikanske styrker og russiske lejesoldater.

Tyrkiet har i al hast sendt styrker til Tripoli for at støtte den internationalt anerkendte regering. Den ledes af Fayez al-Sarraj.

2000 tyrkiskstøttede militsfolk fra Syriens borgerkrig er også sendt til Tripoli. Det siger en FN-kilde til Reuters.

Diplomater frygter, at parterne blot anser topmødet i Berlin som en mulighed for at omgruppere.

- Ingen af de to sider og deres allierede er indstillet på at nedlægge våbnene, siger en vestlig diplomat til Reuters.

Danske kampfly var under en Nato-mission i 2011 med til at afsætte Libyens enerådige leder, Muammar Gaddafi. Siden har landet udviklet sig til en fejlslagen stat.

Landet har ikke haft nogen stabil regering i et årti. I over fem år har to rivaliserende regeringer kæmpet om magten.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Billund

Brandvæsenet pumper løs: Oversvømmelser rammer lufthavnsparkering

Annonce