Annonce
Kolding

Kun få vil være chef for skole i Christiansfeld: Nu slås job op igen

Der kommer til at gå nogle måneder endnu, før en ny skoleleder er på plads på Christiansfeld Skole. Ved første stillingsopslag kom kun otte ansøgninger. Det er for få, mener skolechefen, som nu slår jobbet op endnu en gang. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Jobbet som ny skoleleder på Christiansfeld Skole tiltrak så få ansøgere, at stillingen nu slås op igen.

Christiansfeld: Interessen for at blive ny skoleleder på Christiansfeld Skole er ikke overvældende stor.

I sommer stoppede den tidligere skoleleder Poul Fremmelev for at gå på pension, og da hans job for nylig blev slået op, var der kun otte ansøgere, der havde søgt stillingen.

Det er lige i underkanten, mener skolechefen i Kolding Kommune, Karen Mortensen, og derfor er det blevet besluttet, at skolelederjobbet i Christiansfeld slås op endnu en gang, oplyser hun.

- Vi vil gerne have, at der er flere, der søger jobbet. Vores vurdering er, at der skal et bredere felt til, for det er vigtigt at have et så godt og bredt felt, så vi kan træffe den rigtige beslutning, siger Karen Mortensen.

Hun understreger, at man har opfordret de otte ansøgere om, at de opretholder deres ansøgninger, så de også indgår i næste ansøgningsrunde.

Annonce

Christiansfeld Skole

  • Poul Fremmelev stoppede som skoleleder på Christiansfeld Skole ved udgangen af juli i år. Han kom til skolen som skoleleder i oktober 2015.
  • Forinden var Hans Winther skoleleder fra 2005.
  • Skolen har cirka 430 elever i dette skoleår.

1. februar

Siden Poul Fremmelev slap tøjlerne på Christiansfeld Skole, har viceskoleleder Dorte Tonnesen været konstitueret som skoleleder. Ifølge den oprindelige plan skulle den nye skoleleder tage over ved årsskiftet, men med genopslaget forventer Karen Mortensen, at det først bliver 1. februar, at en ny mand eller kvinde kan stille sig i spidsen for skolen.

Hvorfor så få har søgt jobbet i Unesco-byen, har hun ikke umiddelbart noget bud på, men hun afviser, at Christiansfeld Skole skulle være en uattraktiv skole at være leder for.

- Men når man ser rundt i det kommunale landskab, kan man se, at der er flere lignende stillinger, der går i genopslag, og jeg har gode erfaringer med genopslag, siger Karen Mortensen.

Tror du, at den sparsomme interesse hænger sammen med de store besparelser, som skolerne i Kolding står overfor i de kommende år?

- Nej, det tror jeg ikke. Det er man igennem engang imellem som skoleleder. Nogle gange skal man gennemføre besparelser, andre gange er det andre opgaver, siger Karen Mortensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Teatertorden i byrådssalen

Det er ikke altid til at vide, hvad der sætter gang i debatten, når de 27 medlemmer af Vejen Byråd træder sammen. Sådan var det heller ikke på årets første møde i byrådet i tirsdags. Men det skulle vise sig at blive dagsordenens allerførste punkt; Klaus Kildemands anmodning om udtrædelse af byrådet. Det var som sådan ikke Kildemands exit på den lokalpolitiske scene, som satte gang i den verbale bulder og brag, tilhørerne blev vidner til. Allerede forud for byrådsmødet havde løsgængeren Anni Grimm i et læserbrev kritiseret, at formandsposten midt i perioden går fra en socialdemokrat til en anden. Hendes grænse for en ”forhånds-postfordeling” var overskredet, lød det i læserbrevet. Anni Grimm tog også ordet på byrådsmødet, hvor hun kaldte sagsforløbet fra socialdemokraterne for arrogant. Anni Grimm blev i den grad bakket op af Liberal Alliances Martin Boye. Han udtrykte sin bekymring over, at den socialdemokratiske gruppeformand Jørgen Thøgersen med et pennestrøg tilsidesatte Retssikkerhedslovens bestemmelser om, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger deres formand. Det står naturligvis Anni Grimm og Martin Boye frit for, hvad de mener. Derom ingen tvivl. Det må være dog berettiget at kaste erindringen tilbage til valgaftenen den 21. november 2017. Lige omkring midnatstide kommer repræsentanter for Venstre, Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ud for at fortælle, at en bred konstitueringsaftale er på plads. Den fremmødte presse får at vide, hvordan eksempelvis formandsposterne i fagudvalgene fordeles. Socialdemokratiet får i denne forbindelse tildelt formandsposterne i tre udvalg – heriblandt Børn- og Ungeudvalget. Konstitueringsaftalen var Anni Grimm på den sene valgaften selv med til at præsentere som medunderskriver. Aftalen tiltræder Martin Boye også umiddelbart inden Vejen Byråds konstituering i december 2017. Mod slutningen af 2018 bekendtgør Martin Boye dog, at han ikke længere er en del af aftalen. Det er en anden historie. Børn- og Ungeudvalget adskiller sig fra de andre stående udvalg ved, at her sidder også to børnesagkyndige samt en dommer. Anni Grimm mente på byrådsmødet i tirsdags, at Børn- og Ungeudvalget derfor ikke kan sammenlignes med de øvrige stående udvalg, hvor der udelukkende er politisk repræsentation. Det kan godt være, at Retssikkerhedsloven foreskriver, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger sin formand. Men det gør de øvrige stående udvalg også. Også borgmesteren vælges formelt af byrådet. Realpolitisk er formandsposterne dog fordelt, når konstitueringsaftalen er underskrevet. Anni Grimm har engang her i avisen leveret et ganske enestående citat, hvor hun slog fast: - Det har simpelthen været nødvendigt at få trådt i klaveret. Citat slut. Her i denne sag virker det som om, at der blev trådt lige hårdt nok. Det tangerer teatertorden. GOD SØNDAG

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];