Annonce
FLENSBORG: I løbet af 24 timer er der fundet fire nye tilfælde af smitte med coronavirus i Slesvig-Holsten. To af de smittede er fra Flensborg. Det skriver delstatens regering fredag morgen på sin hjemmeside.
De to øvrige er opdaget i Kiel samt i Herzogtum Lauenburg Amt i den sydlige del af forbundslandet.
Efterhånden har der været 3144 smittede i forbundslandet under epidemien. Flere end 3000 skønnes dog at være raske igen.
Syv smittede er indlagt på sygehusene i forbundslandet.
/JV
Annonce