Annonce
Esbjerg

Kun forsigtig optimisme i Esbjerg efter økonomiaftale

I slutningen af september skulle økonomiafdelingen have et mere præcist billede af Esbjerg Kommunes økonomiske muligheder i det kommende år, hvor den endelige konsekvens af den netop indgåede økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen forventes at være klar. Arkivfoto: Lars Lau Thygesen
Esbjerg Kommunes borgmester er forsigtig, når han skal kommentere den nye økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, der blev offentliggjort fredag. Han frygter, at den "gode" aftale ender med at spise sig selv op.

Esbjerg Kommune: Det er en borgmester præget af en - meget, meget - forsigtig optimisme, der fredag kommenterede på den netop indgåede aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) om de økonomiske rammer for 2020.

For selv om Jesper Frost Rasmussen (V) kalder aftalen "god", så sker det kun på baggrund af en forestilling om, at det kunne have været langt værre.

Meget kort fortalt meddelte Finansministeriet fredag, at landets kommuner får 2,7 milliarder kroner mere til velfærd i 2020. Hvad det præcist betyder for Esbjerg Kommunes bundlinje, er imidlertid svært at sige noget helt nagelfast om, fordi præmisserne for fordelingen endnu ikke ligger klar.

- Det var selvfølgelig værre, hvis der ingen penge var kommet, men realiteten er, at regeringen reelt kun har givet 1,7 milliarder kroner. De sidste to gange 500 millioner kroner op til de 2,7 milliarder er nemlig ikke nye penge, siger borgmesteren og fortsætter:

- Den første halve milliard fremkommer ved, at man nu afskaffer den spareopgave - det såkaldte Moderniserings- og Effektiviseringsprogram (MEP'en) - som kommunerne ellers har været pålagt - en opgave, som Esbjerg til dels har løst. Men træerne vokser ikke ind i himmelen, for den anden halve milliard, som man nu kalder et velfærdsløft, er kun til stede, hvis kommunerne selv gennemfører tilsvarende administrative besparelser og kanaliserer pengene over i "varme hænder". Så det er vores egne penge, siger Frost Rasmussen.

Annonce

Nulsumsspil

Inden offentliggørelsen af årets økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) havde økonomiafdelingen på Esbjerg Rådhus beregnet, at Esbjerg Kommunes økonomi er i ubalance med 150-160 millioner kroner årligt.

Den netop offentliggjorte aftale viser umiddelbart et plus på flere parametre, men det er for tidligt at glæde sig, før de data, der ligger til grund for tildelingen af Esbjerg Kommunes andel af de kommunale udligningsordninger, bliver tilgængelige. KL har allerede udsendt en række af de data, der skal bruges, til at beregne de enkelte kommuners indtægter, og de trækker umiddelbart i den forkerte retning.

Årsagerne til, at Esbjerg Kommune formentlig får et lavere tilskud fra udligningen, er:

  • Kommunens indbyggere er blevet mindre ”socialt belastede” indenfor det seneste år, hvilket kommer til udtryk ved et fald på det socio-økonomiske indeks, der bruges i fordelingen.
  • Esbjerg Kommune har haft et faldende antal indbyggere i løbet af 2018, hvilket har stor betydning for udligningens størrelse.
  • På landsplan er indbyggertallet steget samtidig med, at Esbjerg Kommune har oplevet et fald, og dermed er kommunens relative andel af landet faldet. Dermed kan merindtægter fra den umiddelbart gode økonomiaftale blive spist op, hvilket betyder, at politikerne stadig skal finde 150-160 millioner kroner i årlige besparelser.

Lys i horisonten

Hvad der dog umiddelbart ser positivt ud i forhold til den lokale økonomi er to ting:

At regeringen har valgt at bibeholde det særlige finansieringstilskud, som sidste år udløste 104 millioner kroner til Esbjergs kommunekasse - politikerne har forsigtigt indregnet 64 millioner kroner herfra i budgettet, og det vil altså give et plus på 40 millioner kroner, som der ikke allerede er disponeret over.

Hertil kommer regeringens serviceløft samlede serviceløft på 1,7 milliarder kroner - i Esbjerg-penge svarende til cirka 34 millioner kroner - til imødegåelse af den demografiske udfordring.

Imidlertid er Jesper Frost Rasmussen stadig forsigtig med at glæde sig, for pengene kan ende med at være spist op, når de først har været kørt igennem ministeriets kommunale fordelingsnøgle.

- Landets 98 kommuner havde brug for tre milliarder kroner for at kunne opretholde den nuværende velfærd, hvor vi får flere og flere borgere, der har behov for øget offentlig hjælp, herunder på voksenhandicapområdet. Reelt har vi fået 1,7 milliarder kroner. Desuden er der en række grunddata, som man bruger til at beregne, hvor meget kommunerne skal have fra de forskellige udligningsordninger, og ud fra det, vi foreløbig har set, ser det hele ikke alt for lovende ud. Kort sagt risikerer vi, at vi totalt set ender i et nulsumsspil, og at vi fortsat skal spare 150 millioner kroner de kommende år, siger borgmesteren.

Mere positiv

Gruppeformanden for Socialdemokratiet, Søren Heide Lambertsen, er noget mere positiv:

- Vi beholder eksempelvis det særlige finansieringstilskud, og så er der jo en pulje på 200 millioner kroner, som kommunerne kan hæve skatterne inden for, hvis andre sætter skatten ned. Man kan altid ønske sig mere, men det kunne have set "møj værre ud", som vi vil sige det herovre i Vestjylland, lyder det fra Søren Heide Lambertsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce