Annonce
Varde

Kun seniorboliger i Sig får støtte

Digterparken i Varde er ved at blive bygget. Fra 2020 til 2022 var der råd til tre mindre projekter i oplandet, men for nu har politikerne kun valgt at støtte ét projekt. Foto: Martin Ravn

Sig: Et alment boligprojekt skal have et kommunalt grundkapitallån for at kunne gå i gang. Og det er der kun ét nyt projekt, der får de næste to år.

Pengene for 2019 er brugt, men i 2020 får et seniorboligprojekt ved Birgittegården i Sig 2,5 millioner kroner i et lån, der er så attraktivt, at der næsten er tale om et tilskud. Der er stadig 3,5 millioner kroner til brug i 2021 og 2022, men de penge har politikerne valgt ikke at dele ud af. De synes, det er for tidligt, fordi de muligvis vil finde flere penge til alment boligbyggeri ved næste års budgetforhandlinger.

- Vi er godt klar over, at vi skuffer mange mennesker, og der er stor efterspørgsel, men frem for at dele små portioner ud så vil vi hellere prøve at finde flere penge. Der er stadig god tid, siger Erik Buhl med henvisning til, at det formentlig først vil være i 2021, at det eller de næste projekter får penge.

De projekter, der ikke får grundkapitallån, ligger i Alslev, Oksbøl, Ansager og Sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Landsby er klar til at redde liv

Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce