Annonce
Tønder

Kun Tønder er en hvid plet: Lokale kræfter samles om udvikling af byen

Anne Mette Pedersen,  der bl.a. er formand for Kulturelt Forum i Tønder Kommune, har taget initiativ til det, der ifølge gerne skulle ende med paraplyorganisation, der som et slags lokalråd står koordinerende i spidsen for udviklingen af Tønder by. Foto: Martin Franciere
Spredt ud over hele Tønder Kommune er der 27 lokalråd. Eneste hvid plet er Tønder by. Det skal der nu gøres noget ved.

TØNDER: Der er 27 lokalråd spredt ud over hele Tønder Kommune. Blandt de største er rådene i centerbyer som Toftlund, Skærbæk og Løgumkloster. Blandt de mindste er Østerby og Rejsby. Eneste hvide plet på lokalråds-landkortet er Tønder by. Det skal der nu gøre ved.

- Vi flytter os ikke, hvis vi ikke går sammen. Jeg føler til, at vi arbejder parallelt. Vi må hjælpe hinanden med at komme op i helikopteren og finde ud af, hvor vi skal hen. Vi mangler en rød tråd.

Sådan siger Anne Mette Pedersen, formand for Kulturelt Forum og tilflytter til Tønder by og Tønder Kommune i 2006. Hun sætter nu handling bag sine observationer. I den forløbne uge havde hun bredt inviteret en lang række foreninger, institutioner og organisationer til et orienterings- og sparringsmøde med det formål at skabe baggrund for oprettelse af et lokalråd for Tønder by. Oplægget var at drøfte et nyt tiltag om mere samarbejde om udviklingen af byen.  25 personer deltog, og Anne Mette Pedersen er optimist.

Annonce

- Det er ikke sikkert, det kommer til at hedde lokalråd eller udviklingsråd. Tendensen går lidt i retning mod "Udvikling Tønder". Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et udkast til et sæt vedtægter, og så indkaldes byens borgere bredt til et orienteringsmøde i begyndelsen af september, siger Anne Mette Pedersen og fortsætter:

- Der tænkes at skabe en paraplyorganisation, hvor der er mulighed for at tale sammen, sparre med hinanden på tværs, løfte i fællesskab, finde en rød tråd, måske et overordnet tema eller en overordnet idé, vise en retning og vej og sammen lægge planer for at Tønder Bys borgere kan få et endnu bedre sted at bo og leve.

Noget vi skal lære

Anne Mette Pedersens og arbejdsgruppens bestræbelser bakkes op af kommunens landdistriktskoordinator Karin Lorenzen. Hun bistår de 27 eksisterende lokalråd med råd og dåd. Og som nummer 28 vil Tønder by være særdeles velkommen.


Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et udkast til et sæt vedtægter, og så indkaldes byens borgere bredt til et orienteringsmøde i begyndelsen af september.

Anne Mette Pedersen, initiativtager, Tønder


- Et lokalråd er en paraplyorganisation der tager sig af byens udvikling. Hvad "udvikling" bestemmer rådet selv, forklarer hun.

Anne Mette Pedersen har ikke noget skråsikkert bud på, hvorfor Tønder by som eneste lokalsamfundet i kommunen står uden lokalråd. Og dog:

- I mindre samfund er man i højere grad vant til at gøre tingene selv. I den store by tænker vi måske, at der nok kommer nogen og ordner det. Men sådan er det ikke mere. Det er noget vi skal lære, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Oceanliner i miniformat har sejlet 60 år mellem Esbjerg og Fanø: Nu sendes den lille motorfærge Sønderho på førtidspension

Annonce