Annonce
Kolding

Kun tre direktører i spidsen for hele Kolding Kommune

Kommunaldirektør Thomas Boe har tre kasketter på i øjeblikket. Foto: Yilmaz Polat
Kolding Kommunes direktion er lige nu skrumpet ind til tre personer. Kommunaldirektør Thomas Boe har ansvaret for både centralforvaltningen, senior- og sundhedsforvaltningen og socialforvaltningen.

Kolding: Kolding Kommune står midt i en ledelseskrise, efter at kommunens socialdirektør gennem 22 år, 57-årige Lars Rasmussen, fratrådte sit job med øjeblikkelig virkning i tirsdags efter afsløring af regnskabsfusk for 19,3 millioner kroner i hans forvaltning.

Dermed er ikke alene det store socialområde uden fast direktør.

Også det økonomisk meget tunge senior- og sundhedsområde er i øjeblikket uden egen, fast kaptajn ved roret, idet den konstituerede senior- og sundhedsdirektør, Annette Lund, er sygemeldt for en længere periode. Hun tiltrådte 1. april i forbindelse med en større ændring af den kommunale organisation, som medførte, at senior- og sundhedsområdet blev taget fra Lars Rasmussen og udskilt i en selvstændig forvaltning.

De direktør-løse forvaltninger håndterer 1,4 milliarder af Kolding Kommunes samlede serviceudgifter til borgerne, som i alt er 3,9 milliarder kroner.

Annonce

Farvel til otte

Siden 2010 er disse direktører blevet afskediget i Kolding Kommune:

Senior- og sundhedsdirektør Erik Demant, fratrådte i 31. maj 2010.

Kultur-og fritidsdirektør Lars Stentoft, fratrådte 31. juli 2010.

Havnedirektør Hans Jørgen Bøgesø, fratrådte 31. maj 2010.

Kommunaldirektør Ingemann Olsen, fratrådte 31. juli 2010.

Børne- og uddannelsesdirektør Claus Friis Lange, fratrådte 31. oktober 2015.

Kommunaldirektør Henrik Beyer, fratrådte 31. januar 2018.

Børne- og uddannelsesdirektør Helle Thiele, fratrådte 31. august 2019.

Socialdirektør Lars Rasmussen fratrådte 13. august 2019.

Trekløver

Det betyder, at Kolding Kommunes direktion lige nu kun består af tre personer. Den ene er Michael Petterson, som indtil marts kun var arbejdsmarkedsdirektør, men derefter også fik ansvaret for børne- og uddannelsesforvaltningen, da direktøren her, Helle Thiele, blev afskediget efter overforbrug i hendes forvaltning.

Udover Petterson er det by- og udviklingsdirektør Merete Dissing Pedersen og kommunaldirektør Thomas Boe, som i øjeblikket også har ledelsen af socialforvaltningen og senior- og sundhedsforvaltningen.

Hvad skal der ske nu, Thomas Boe?

- Vi er i tænkeboks for at finde ud af, hvad vi har af muligheder, og så er vi tre i direktionen rykket tæt sammen og hjælper hinanden.

- Lige nu kigger vi både på, hvad vi gør på den ultrakorte bane og på den lange bane, og jeg vil tale med de berørte medarbejdere for at høre, hvad de tænker. Men jeg håber, vi har et forslag, vi kan drøfte med økonomiudvalget på tirsdag, siger kommunaldirektøren.

Sikker drift

Borgmester Jørn Pedersen (V) fastslår, at situationen er uholdbar, og at der ikke mindst venter en stor opgave med de kommende budgetforhandlinger.

- Men vi har heldigvis mange dygtige medarbejdere, så der er fuld og sikker drift i begge forvaltninger.

Nu har Kolding Kommune indenfor meget kort tid måttet tage afsked med to direktører. Kan du være bange for, at det får ansøgere til at holde sig væk?

- Jeg synes selvfølgelig overhovedet ikke, det er en fornøjelse at sige farvel til direktører. Men Kolding er stadig en attraktiv kommune. Det kan vi for eksempel se på antallet af ansøgere til stillinger som it-chef og leder af Strategisk Vækst.

Borgmesteren afviser, at der er fælles træk mellem de seneste to direktørfratrædelser.

- Nej, de to sager er vidt forskellige, siger han.

Tilfældighed

Socialdemokraternes gruppeformand Poul Erik Jensen mener heller ikke, at der er nogen sammenhæng mellem de to seneste direktørudskiftninger.

- Det er tilfældigheder, der gør det. Vi har ingen problemer med vores kultur, siger han.

Han fortæller, at nye organisationsændringer ikke er på tale i forbindelse med Lars Rasmussens fratrædelse.

- Så nu må vi have slået stillingen op, så vi kan se, hvad der er af gode kandidater, og indtil da må vi finde en løsning, så vi kan fungere i gåseøjne normalt, siger Poul Erik Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce