Annonce
Kolding

Kun tre direktører i spidsen for hele Kolding Kommune

Kommunaldirektør Thomas Boe har tre kasketter på i øjeblikket. Foto: Yilmaz Polat
Kolding Kommunes direktion er lige nu skrumpet ind til tre personer. Kommunaldirektør Thomas Boe har ansvaret for både centralforvaltningen, senior- og sundhedsforvaltningen og socialforvaltningen.

Kolding: Kolding Kommune står midt i en ledelseskrise, efter at kommunens socialdirektør gennem 22 år, 57-årige Lars Rasmussen, fratrådte sit job med øjeblikkelig virkning i tirsdags efter afsløring af regnskabsfusk for 19,3 millioner kroner i hans forvaltning.

Dermed er ikke alene det store socialområde uden fast direktør.

Også det økonomisk meget tunge senior- og sundhedsområde er i øjeblikket uden egen, fast kaptajn ved roret, idet den konstituerede senior- og sundhedsdirektør, Annette Lund, er sygemeldt for en længere periode. Hun tiltrådte 1. april i forbindelse med en større ændring af den kommunale organisation, som medførte, at senior- og sundhedsområdet blev taget fra Lars Rasmussen og udskilt i en selvstændig forvaltning.

De direktør-løse forvaltninger håndterer 1,4 milliarder af Kolding Kommunes samlede serviceudgifter til borgerne, som i alt er 3,9 milliarder kroner.

Annonce

Farvel til otte

Siden 2010 er disse direktører blevet afskediget i Kolding Kommune:

Senior- og sundhedsdirektør Erik Demant, fratrådte i 31. maj 2010.

Kultur-og fritidsdirektør Lars Stentoft, fratrådte 31. juli 2010.

Havnedirektør Hans Jørgen Bøgesø, fratrådte 31. maj 2010.

Kommunaldirektør Ingemann Olsen, fratrådte 31. juli 2010.

Børne- og uddannelsesdirektør Claus Friis Lange, fratrådte 31. oktober 2015.

Kommunaldirektør Henrik Beyer, fratrådte 31. januar 2018.

Børne- og uddannelsesdirektør Helle Thiele, fratrådte 31. august 2019.

Socialdirektør Lars Rasmussen fratrådte 13. august 2019.

Trekløver

Det betyder, at Kolding Kommunes direktion lige nu kun består af tre personer. Den ene er Michael Petterson, som indtil marts kun var arbejdsmarkedsdirektør, men derefter også fik ansvaret for børne- og uddannelsesforvaltningen, da direktøren her, Helle Thiele, blev afskediget efter overforbrug i hendes forvaltning.

Udover Petterson er det by- og udviklingsdirektør Merete Dissing Pedersen og kommunaldirektør Thomas Boe, som i øjeblikket også har ledelsen af socialforvaltningen og senior- og sundhedsforvaltningen.

Hvad skal der ske nu, Thomas Boe?

- Vi er i tænkeboks for at finde ud af, hvad vi har af muligheder, og så er vi tre i direktionen rykket tæt sammen og hjælper hinanden.

- Lige nu kigger vi både på, hvad vi gør på den ultrakorte bane og på den lange bane, og jeg vil tale med de berørte medarbejdere for at høre, hvad de tænker. Men jeg håber, vi har et forslag, vi kan drøfte med økonomiudvalget på tirsdag, siger kommunaldirektøren.

Sikker drift

Borgmester Jørn Pedersen (V) fastslår, at situationen er uholdbar, og at der ikke mindst venter en stor opgave med de kommende budgetforhandlinger.

- Men vi har heldigvis mange dygtige medarbejdere, så der er fuld og sikker drift i begge forvaltninger.

Nu har Kolding Kommune indenfor meget kort tid måttet tage afsked med to direktører. Kan du være bange for, at det får ansøgere til at holde sig væk?

- Jeg synes selvfølgelig overhovedet ikke, det er en fornøjelse at sige farvel til direktører. Men Kolding er stadig en attraktiv kommune. Det kan vi for eksempel se på antallet af ansøgere til stillinger som it-chef og leder af Strategisk Vækst.

Borgmesteren afviser, at der er fælles træk mellem de seneste to direktørfratrædelser.

- Nej, de to sager er vidt forskellige, siger han.

Tilfældighed

Socialdemokraternes gruppeformand Poul Erik Jensen mener heller ikke, at der er nogen sammenhæng mellem de to seneste direktørudskiftninger.

- Det er tilfældigheder, der gør det. Vi har ingen problemer med vores kultur, siger han.

Han fortæller, at nye organisationsændringer ikke er på tale i forbindelse med Lars Rasmussens fratrædelse.

- Så nu må vi have slået stillingen op, så vi kan se, hvad der er af gode kandidater, og indtil da må vi finde en løsning, så vi kan fungere i gåseøjne normalt, siger Poul Erik Jensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce