Annonce
Kultur

Kunsten at være ægte

- Jeg er meget ren i spyttet over for mit hold, siger filminstruktør Frelle Petersen om sin metode. Han henter sine historier i det sønderjyske, og dem genkender publikum som almenmenneskelige dilemmaer. Foto: H.C. Gabelgaard
For filminstruktør Frelle Petersen ligger meget i det underspillede og det usagte. Til gengæld skruer han op for de naturlige lyde i den sønderjyske marsk og nørder med detaljerne for at røre publikum.

Hvordan lyder en rollator?

Det var vigtigt for Frelle Petersen, da han optog filmen "Onkel". For her bevæger titelpersonen sig rundt i et sønderjysk landskab af store vidder og indre kampe, så den handicappede onkels hjælpemiddel skulle helst pibe lidt.

Imidlertid piber en rollator ikke nødvendigvis på den rigtige måde, hvis man bare gengiver det, som udstyret registrerer. Så filminstruktøren og tonemesteren endte med at ramme den rette lyd ved blandt andet at kombinere en knirkende kontorstol og et gummidæk, der fik et vrid.

Sådan kan det være så besværligt at få virkeligheden til at virke på lærredet. Det bliver en kunst at være ægte, og det arbejde er helt afgørende for dagens kulturprisfinalist. For Frelle Petersen betyder det så meget at få et sandt og sigende udtryk frem, at han nørder med detaljerne.

Annonce
Frelle er i dén grad en mangelvare. Han har den der underlige form for humor og den sønderjyske stilhed. Han ved præcis, hvad han vil og kan hurtigt samle nogle mennesker omkring sig til nogle projekter, der egentlig er lidt kamikaze.

Alexandre Willaume, skuespiller

Ingen mislyde

Den 39-årige filminstruktørs insisteren på det autentiske indebærer også, at han gerne inddrager amatørskuespillere fra det område, hvor dramaet foregår. "Onkel" er indspillet på en gård tæt på Tønder, og som noget helt unikt taler de medvirkende dialekt, så dette stykke udkantsrealisme måtte forsynes med danske undertekster. Helt bevidst er her ikke nogen mislyde fra københavnere eller fynboer, der slår knuder på tungen for at prøve at snakke æ sproch.

Resultatet er, at "Onkel" vinder priser og publikum.

Mareridt af film

Frelle Petersen er vokset op i Styrt-Om ved Aabenraa, men han står solidt ved sin sønderjyske herkomst.

I familien har film altid været noget, man samles om. Fra Dirch Passer-komedier til actionbrag. Søskendeflokken tæller to ældre brødre og en efternøler-lillesøster, og sammen med brødrene så den senere filmmager blandt andet en excentrisk videnskabsmand blive forvandlet til et kæmpeinsekt. Og dette stykke science fiction-horror med Jeff Goldblum var den bette knægt nok ikke klar til:

- Jeg sad med en pude meget af tiden, og jeg fik mareridt over "Fluen".

Men fascinationen varede ved, og også i dag nyder Frelle Petersen at se mange forskellige genrer.

Kort om Frelle Petersen

Frelle Petersen har både skrevet, instrueret, fotograferet og klippet "Onkel", som vandt hovedprisen på Tokyo International Filmfestival kort før den danske premiere den 14. november 2019. Filmen om valget mellem hjemstavnens forpligtelser og de personlige drømme har et uhørt lavt budget på 3,5 millioner kroner. Instruktørens "filmskole" har i høj grad bestået i at være instruktørassistent på 14 film. Han debuterede i 2016 med "Hundeliv" med blandt andre Alexandre Willaume. Ligesom "Onkel" foregår den i Sønderjylland.

Mesterligt selvlært

På Nordborg Slots Efterskole gik han rundt med et gammelt kamera og lavede små portrætter af sine kammerater. På gymnasiet udviklede det sig til kortfilm, og ideen om at studere film tog form samtidig med erkendelsen af, at det er både dyrt og svært. Plan A var at studere i England, hvor han i syv måneder prøvede at skrabe penge sammen ved at arbejde i Legoland i Windsor i nærheden af London. Plan B var at søge ind på Filmskolen herhjemme.

Nedslået over ikke at blive optaget tog Frelle Petersen sagen og et manuskript i egen hånd og kom med hjælp fra skuespiller, filminstruktør og debattør Erik Clausen ind i branchen i en slags mesterlære.

- Han forklarede, at han selv var autodidakt, og det vidste jeg knap, hvad betød, smiler Frelle Petersen.

Han har været involveret i filmprojekter som "Kunsten at græde i kor" og arbejdet sammen med instruktører som Ole Bornedal og Per Fly. Undervejs fik han opgaver, han som udgangspunkt ikke var i stand til at løse på et tidspunkt, da man endnu ikke kunne gå på YouTube og se en fiks lille video om det meste. Men han ringede rundt og spurgte. Han arbejdede til ud på natten. Og han lærte sig selv at gøre alting selv.

En knirkende kontorstol og et gummidæk, der fik et vrid blev kombineret, så den handicappede onkels hjælpemiddel fik en rette pibende lyd. Peter Tygesen har titelrollen i "Onkel". Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Arbejdsfamilie

Med den erfaring har det fremadstormende talent fået et godt fundament og en sikker fornemmelse for, hvordan han skaber de bedste resultater. Hertil hører f.eks. at lave en gryderet til hele holdet, når det er koldt:

- Det skal helst føles som en lille arbejdsfamilie. Der skal være tillid, det skal være hyggeligt, og jeg er åben for, at alle kan have en idé.

Samtidig er det vigtigt for ham at omgive sig med folk, der også er nysgerrige og optaget af at gøre dramaet ægte. I Frelle Petersens film bliver der ikke sagt så meget. Til gengæld skruer han op for de naturlige lyde. Og så er det, at det pludselig bliver enormt vigtigt at få en rollator til at lyde helt rigtigt.

I Frelle Petersens film bliver der ikke sagt så meget. Til gengæld skruer han op for de naturlige lyde. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: Dum, dummere. . .

På nettet faldt jeg forleden over overskriften ”Dumhed er godt for karrieren”. Det viser, at formålsløs surfen rundt ikke er af det onde endsige spild af tid og ikke nødvendigvis fører ud i blindgyder som katte-videoer eller hjemmesider, der lover hviderussisk kæreste, hvis man taster sine bankoplysninger ind. For sådan en overskrift må pirre enhver. Både dem, der vil tænke: Jamen, det forklarer da en del. Hvorefter de i tankerne gennemgår alle de dummernikker, de kender, og som har overhalet dem her i livet – blandt andet takket være en hurtigere og dyrere bil. Og så må overskriften også røre noget i alle dem, der rammes af det mentale meteornedslag: Hvad har jeg gjort forkert? Jeg hører til den sidste gruppe. (Okay, også lidt til den første. Jeg synes, også det forklarer en del. Jeg vil bare ikke nævne navne. Det vil være dumt.) Men altså: I den gruppe har vi svært ved at forstå, hvad der gik galt undervejs. Jeg mener, jeg har da dummet mig rigeligt, og det har givet en hel masse: Et ar på hagen, gæld, en Citroën C3, og biblioteksbøder. Men karriere? Overskriften om den karrierefremmende dumhed stammede fra DJØF-bladet, og så bør man være opmærksom og læse teksten grundigt. De er nemlig ikke dumme. Artiklen handlede om to forskere, der havde fat i begrebet ”funktionel dumhed”, som de holdt op imod ”traditionel dumhed”. Det sidste er sådan noget som at slå græs i stormvejr i badebukser eller råbe ”bøsserøve” efter en flok HA’ere. Funktionel dumhed hænger snævert sammen med, at vi i vores del af verden i mange år har haft det mantra, at vi skal konkurrere, ja overleve, på vores kloge løsninger. Vores hjernevindinger. Vores viden. Så kunne kineserne lave de dippedutter og producere de cup noodles, kloge hoveder skal bruge for at holde vidensmaskineriet kørende. Den dagsorden var kineserne i parentes bemærket ikke helt med på, og det var måske den første dumhed – sådan en helt traditionel en af slagsen. Alle de videnstunge virksomheder og organisationer kræver medarbejdere med videnstunge CV’er, og dem er man så omhyggelig med at ansætte en masse af. Hvorefter disse altså booster deres karriere ved at gøre en masse dumme ting, og det er ikke fordi, de er ansat til det. Altså, et stillingsopslag med ordlyden: Er funktionel dumhed en af dine kompetencer så læs videre. Nej vel? Nej, det sker helt automatisk. Funktionel dumhed, sagde de to forskere, kræver nemlig begavelse, så man kan opfylde omgivelsernes forventninger om ”at levere enkle løsninger og optimistiske udsagn”. Gerne på to PowerPoints-præsentationer så vi dumme også kan være med. Forskerne brugte finanskrisen som eksempel: Bankerne tjente i flere år styrtende med penge ved at handle med spekulative, finansielle produkter, de ikke selv kunne gennemskue risikoen af, og så brasede det hele sammen. Ret dumt kunne man sige, men også funktionelt, for bankerne klarede det jo meget godt, fordi andre kom og ryddede op, og en masse mennesker tjente en masse penge. Til gengæld tabte endnu flere mennesker også penge, de mistede deres jobs og måske også deres hjem. Og det er nok dem, der sidder tilbage med en følelse af at være de dumme. Sådan helt traditionelt dumme.

Esbjerg

Klar til kamp om ballon-forbud: Esbjerg-politikere bokser endnu en runde

Esbjerg

Esbjerg Kommune: Slut med balloner til børn efter kritik af kommunalt arrangement

Annonce