Annonce
Livsstil

- Kunsten tvinger mine tanker til at snørkle sig og tænke i andre retninger

Liv Nimand Duvå. Foto: Ida Wang/Gyldendal

Mig og kulturen til uge 52: Liv Nimand Duvå

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Når kunst og kultur fungerer for mig, kan det give en dybere erkendelse af problemstillinger i verden. Man kan blive så blasert af journalistikkens statistikker og opremsning af kriser, dødstal og uhyggelige politiske strømninger. Kunsten hjælper mig med at forstå, hvilke konsekvenser det har for os mennesker, hvad det betyder for vores liv. Det giver mig nye indgange, tvinger mine tanker til at snørkle sig, tænke i andre retninger og måder at være sammen på. I god kunst er der også en solidaritet på tværs af tid og rum, som jeg er dybt afhængig af.

Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- For mig er det at skrive tæt knyttet til det at læse, så jeg læser rigtig mange romaner og digte, og ofte meget forskelligt på samme tid. Noget af det, der senest virkelig har gjort indtryk på mig, er nyoversættelsen af James Baldwins ”Giovannis værelse” fra 1956. Den handler om en ung mand i 50'ernes Paris, som undertrykker sin egen homoseksualitet. Bogen viser konsekvenserne af at være skævt placeret i sin seksualitet, og hvor snerrende forventningerne til det maskuline kan opleves. Og så er der Sara Stridsbergs nyeste roman, ”Kærlighedens Antarktis”, der så grumt beskriver patriarkatets begær efter den svage og i sidste ende lemlæstede kvindekrop gennem mordet på en prostitueret. Den har også en uendelig smuk beskrivelse af stofmisbrug og livet på samfundets absolutte bund. Og så er der den kurdiske forfatter og journalist Behrouz Boochani, der har skrevet det vildt vigtige vidnesbyrd ”No Friend But The Mountains”. Bogen beskriver hans flugt over havet og den ulidelige tilværelse i det australske asylfængsel på Manus Island, der på mange måder minder om forholdene i det danske system.

Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Nu er jeg jo født for sent til at have hørt Nina Simone live, men hendes live-albums hører jeg igen og igen. Ellers lytter jeg til alt muligt forskelligt. Jenny Hval, Kate Bush, Nick Cave, Jenny Wilson, Seynabo Sey. Jeg kan også godt lide at gå til koncerter med upcoming bands, den der lidt uhøjtidelige stemning, der ofte er der.

Hvilken film, tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Teater går jeg til gengæld virkelig sjældent til, selvom jeg i princippet elsker, at teateret foregår nu og her og har øjeblikkets magi. Men der er noget ved den lidt finkulturelle arv, at man skal have pænt tøj på, redt sit hår, der distraherer mig. Til gengæld har jeg virkelig mange gange set ”Twin Peaks” derhjemme i nattøj. Elsker de første episoders karakterintroduktioner. ”A Handmaid's Tale” har jeg også været glad for at følge med i.

Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Desværre har jeg lidt samme problem med de store udstillingsrum som med teateret. Jeg kommer alt for hurtigt til at følge mig fremmedgjort og distraheret og alt for opmærksom på mig selv. Er mere interesseret i små, intime kunstnerdrevne udstillingsrum som for eksempel Astrid Noacks Atelier.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Når jeg ser noget, en af mine venner lige har sat sammen ud af et par udsmidte brædder og en dut - og så vupti, så er der et solidt bord - sådan noget, det gør mig glad.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Film. Jeg arbejdede engang i Cafébiografen Vester Vov Vov. Dengang så jeg mange film. Det savner jeg.

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Streetfood, jeg hader det! Det er jo et approrieret koncept, der går ud på hurtig og billig mad til folket. I København bliver det så gjort megahypet og eksklusivt, selvom maden er o.k. slum. Det var jo ikke meningen! Vi har jo allerede pølsevogne. Kunne man ikke bare stille og roligt variere udbuddet lidt der. Det er så dumt. Alt skal hypes, så klassisk København.

---

Fakta: Blå bog

Liv Nimand Duvå (f. 1987) har en bachelor i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Efterfølgende har hun gået på både Skrivekunstakademiet i Bergen og den svenske forfatterskole Litterär Gestaltning i Göteborg. Hun debuterede i 2017 med ”Vi er vel helte”, som hun modtog Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris for. Liv Nimand Duvå er aktuel med sin anden roman, ”Rosenreglen”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Danmark

Hård straf for at bruge mobilen bag rattet: Så mange har fået et klip i kørekortet

Annonce