Annonce
Haderslev

Kunsthal 6100: Vi skræller det elitære og det fisefornemme af

Marie Dufresne er initiativtager til Kunsthal 6100, som hun også er daglig leder af. Kunsthallen åbner den 28. september. Foto: Stine Hygum
Marie Dufresne er initiativtager og daglig leder af Kunsthal 6100, som åbner lørdag den 28. september. Hun flyttede fra byen, da hun blev student og kom retur 22 år senere med en vision om Kunsthal 6100.

HADERSLEV: I 1996 brugte Marie Dufresne de sidste 200 dage, inden hun flyttede fra Haderslev på at tælle ned til dagen, hvor hun skulle forlade sin fødeby.

- Et målebånd har 200 cm og jeg klippede en cm af hver dag. Jeg skulle bare væk, siger hun.

København var målet. Her uddannede hun sig til kunsthistoriker og åbnede et galleri. Siden blev hun museumsinspektør i Vejle og mærkede pludselig Haderslev og Sønderjylland kalde på hende:

Marie Dufresne er ikke bare flyttet tilbage til Haderslev. Hun har også taget en vision om at gøre samtidskunst tilgængelig i Haderslev med.

Lørdag den 28. september åbner Kunsthal 6100, som Marie Dufresne i 2018 besluttede at kaste et år af sin arbejdskraft ind i at få op at køre.

Annonce

Marie Dufresne // Kunsthal 6100

Er 41 år, mor til August på 13 år. Har en kæreste og to bonusbørn.

Man kan læse mere om Kunsthal 6100 på www.kunsthal6100.dk.

Desuden kan man følge med i, hvad der sker i Kunsthal 6100 på både Facebook og Instagram.

Kunsthal 6100 åbner lørdag den 28. september klokken 14.

Derefter er kunsthallens åbningstider tirsdag-fredag 10-17 og lørdag 10-14.

Fonde og frivillige

Kunsthal 6100's eksistensgrundlag er fonde. Foreløbig arbejdes der med en projektperiode på to år.

Marie Dufresne er leder af kunsthallen - eller "den, der er den", som hun siger.

Derudover er det frivillige, som skal være med til at sikre, at der er det nødvendige antal hænder.

Når man går ind igennem døren til Kunsthal 6100, så bliver det uden at skulle betale entre.

- Vi vil bare gerne have, at man stikker hovedet ind - og derfor bliver det gratis. Vi skræller det elitære og det fisefornemme af. Adgangen til kunst må aldrig blive dikteret af penge. Der skal være lige adgang for alle, siger Marie Dufresne.

Samarbejder på tværs

Målet med Kunsthal 6100 er klart:

- Det skal være et bredt indblik i, hvad samtidskunst er. Det er en anden måde at arbejde med kunst på. Det er båret af ideer, detaljer, interaktion og budskaber og kunst som en del af det sociale felt, siger Marie Dufresne.

Lise Harlev er den første kunstner, som er blevet inviteret indenfor i kunsthallen. Hun har flere gange været i Haderslev som forberedelse til udstillingen og har også været på Ehlers Samlingen, hvor hun har udvalgt 19 genstande, som løbende vil blive præsenteret i Kunsthal 6100 som en del af udstillingen.

- Det er helt oplagt at lave et samarbejde med Ehlerssamlingen. Det er en samling, som mange kender til - og som mange gerne ville have fingre i - og så har samlingen en rigtig dygtig inspektør, siger Marie.

Kunsthallen skal have to årlige udstillinger og kunstnerne skal på den ene eller anden måde have Haderslev med i deres udstilling.

Kunsthal 6100 holder til i Winds Bogtrykkeri på Gravene. Første gang Marie Dufresne så det, blev hun klar over, at det ville være det perfekte sted til Kunsthal 6100.Foto: Stine Hygum

Masser af aktiviteter

Skolerne bliver også inviteret indenfor.

- Vi har lavet et samarbejde med Institut for Filosofi på Syddansk Universitet om gratis filosofiundervisning i 2019-2021, siger Marie Dufresne.

Det bliver gratis for skolerne, at tage deres elever med til undervisningen.

Derudover kommer der også til at være koncerter, aktiviteter og events i og udenfor Kunsthal 6100:

- Det er ikke alt, der skal foregå i kunsthallen. Vi skal også rykke ud i byen, når det giver mening. Det er vigtigt, at man er gavmild med sit engagement, siger hun.

Kunsthallen har ikke kun lavet et samarbejde med Institut for Filosofi, men også med Haderslev Musikskole og performance-akademiet.

- Det bliver bedst muligt, hvis vi får flest mulige med. Og det kan vi netop i Haderslev, fordi byen er så lille. Jeg er sikker på, at der ligger et kæmpe udviklingspotentiale her, siger Marie Dufresne.

De gamle fliser er der ikke blevet pillet ved i Kunsthal 6100. Foto: Stine Hygum

Haderslevs udvikling

Byudvikling ligger Marie Dufresne meget på sinde.

- Vi kan som borgere ikke bare læne os tilbage. Vi skal være aktive og deltagende.

Kunsthal 6100 er klar til at spille en rolle i den udvikling:

- Jeg har altid vidst, at kunst var god til byudvikling, siger Marie Dufresne og fremhæver forårets byafprøvning med de sociale arkitekter Hele Landet og debatten om, hvor Haderslev er på vej hen.

- Det var med til at sætte perspektiv på, hvor meget Haderslev har brug for det her. Her er brug for, at der er nogle, som tænker udenfor rammerne, siger hun.

Marie Dufresne var væk fra Haderslev i 22 år, inden hun i 2016 kom retur:

- Noget af det, der har slået mig efter jeg kom tilbage, det er, hvor meget dum snak, der har været om byen. Man har talt negativt om byen. Men jeg oplever noget andet. Jeg oplever engagerede, positive og nysgerrige mennesker, siger hun.

Når Kunsthal 6100 åbner kommer man stadig til at kunne se de originale detaljer fra bogtrykkeriet. Foto: Stine Hygum

Springvand og møbler på Gravene

I den periode, hvor der var afprøvninger af forskellige tiltag rundt om i byen, da kom kunstneren Rune Bosse og gjorde springvandet på Gravene til det helt store samtaleemne.

- Jeg siger ikke, at det er afprøvningens, kunsthallen og Rune Bosses skyld, at der nu kommer vand i springvandet igen. Men det er da påfaldende, at det sker efter byudviklingsprocessen. Det er da sjovt at tænke på, siger Marie Dufresne.

Hun mener, at kunst kan bruges til mange ting:

- Man kan bruge kunsten til at rette fokus på steder, som vi ikke ved, hvad vi skal gøre ved - og så kan det være, at vi kan finde ud af det.

Det med at gå på opdagelse i sin egen by, som var noget af det, der skete, da Haderslev blev brugt på en ny måde, tales der stadig om.

- Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, folk er kommet hen til mig og har sagt, at de savner møblerne på Gravene, siger Marie Dufresne.

Gulvet her er i den den af Kunsthal 6100, som vender ud mod Posthussvinget.Foto: Stine Hygum

Masser af larm

Af og til i det seneste års tid er det sket, at Marie Dufresne er faldet i snak med byens borgere - og nogle gange undskylder de nærmest, at de ikke har været forbi Kunsthal 6100:

- Så må jeg jo sige, at vi slet ikke findes endnu, siger hun og smiler.

- Men jeg tager det positivt. Vi er i mål med at lave larm omkring kunsthallen og snige os ind i folks bevidsthed, siger hun.

Og om få dage er det muligt at besøge Kunsthal 6100, der åbner lørdag den 28. september klokken 14.

- Jeg kan slet ikke sige, hvor meget jeg glæder mig. Også til at tage hen og åbne kunsthallen helt almindeligt første gang, siger Marie Dufresne.

Der bliver ikke lagt nyt gulv - det originale bliver bevaret i Kunsthal 6100. Foto: Stine Hygum
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce