Annonce
Indland

Kunsthaldirektør: Weiwei-sag rammer kunstneres ophavsret

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Retten bør sende stærkt signal i sag om ophavsret, siger Kunsthal Charlottenborgs direktør.

En sag ved Retten i Glostrup, som kunstneren Ai Weiwei har anlagt mod den danske importør af Volkswagen, risikerer at ryste den danske kunstverden.

Det vurderer Michael Thouber, direktør for Kunsthal Charlottenborg, da han afgiver forklaring i sagen onsdag.

- Hvis der ikke bliver sendt et kraftigt signal om, at det er helt forkert, vil det være svært for en institution som vores at indbyde kunstnere som Ai Weiwei til at udstille med os i det offentlige rum, siger han.

Ai Weiwei har hevet Skandinavisk Motor Co. A/S i retten på grund af et billede, som selskabet tog af en ny Polo foran hans kunstværk i 2017.

Her havde kunstneren udsmykket kunsthallen med 3500 redningsveste, der kom fra den græske ø Lesbos under flygtninge- og migrantkrisen i 2015.

Påstanden er, at bilforhandleren har været på kant med ophavsretten og markedsføringsloven. Og det er museumsdirektøren enig i.

- Skandinavisk Motor Co. A/S har set facaden og dette værk og set, at det passede godt ind i deres kampagne.

- Der er nogle, der prøver at drage kommercielt nytte af et værk, der egentlig skulle skabe fokus på flygtningekrisen, siger han.

Han vurderer, at det er et groft brud, da ophavsretten er en stor del af det, som kunstnere lever af.

Retten har også vurderet, at sagen er speciel. Derfor er der afsat tre dommere, der skal tage stilling til striden. Normalt sidder der én.

Under sin procedure lægger advokat Maiken Toftgaard, der repræsenterer Ai Weiwei, vægt på, at sagen har påvirket kunstnerens renommé.

- En lang række hjælpeorganisationer samarbejder med ham, fordi de gerne vil bidrage til hans sag.

- De har en idé om, at han ikke bruger værkerne til kommercielle formål, siger hun.

Advokaten påpeger, at billedet risikerer at give indtryk af, at kunstneren samarbejder med bilforhandleren eller Volkswagen.

Skandinavisk Motor Co. A/S har erkendt at have brudt ophavsretten, men nægter sig skyldig i at have overtrådt markedsføringsloven.

Bilforhandleren har forklaret, at den ansatte, der tog billedet, som blev brugt i firmaets kundemagasin, ikke vidste, at det var et kunstværk.

Det lægger sagsøgtes advokat, Anne-Maria Sannemand Kjøller, vægt på under sin procedure. Hun påpeger, at magasinet ikke er en markedsføringskanal.

Sagen har ikke påvirket Ai Weiweis ry, vurderer hun.

- Sagsøger forklarede selv, at konsekvensen blot havde været, at hans udstillinger blev forsinkede, siger advokaten.

Dommen ventes 17. juli.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce