Annonce
Aabenraa

Kunstkender: Stor kunst forfalder på en losseplads

Niels Junggreen Have mener, Telemuren er et af Aabenraas vigtigste kunstværker. Derfor ærgrer han sig over, at den stadig står gemt på en losseplads. Arkivfoto: André Thorup
Landskabsarkitekt og tidligere medlem af billedkunstrådet, Niels Junggreen Have, ærgrer sig over, at der igen ser ud til at være forhindringer for en genplacering af det, han kalder Aabenraas største kunstværk.

Aabenraa: Det kan kun gå for langsomt med at få genskabt Telemuren, hvis der ikke skal ske uoprettelig skade.

Det fortæller landskabsarkitekt og tidligere medlem af billedkunstrådet, Niels Junggreen Have, som i maj i år har udarbejdet et notat med landskabsarkitektoniske vurderinger og anbefalinger til Aabenraa Kommune i forbindelse med genplacering af kunstværket.

- Problemet er, at den er skåret i stykker og står lidt udsat på lossepladsen i Sdr. Hostrup. Sådan en teglmur er selvfølgelig noget af det mest uforgængelige, man overhovedet har, men helt uforgængelig er den altså ikke. Det er ikke noget, jeg siger, men en fagkonservator, som kommunen har fået til at kigge på muren, siger Niels Junggreen Have.

Vurderingen er, at den trænger til en kærlig hånd.

- Der er visse steder, der er revner i den, og i øvrigt står den ikke særlig sikkert på den tilfældige lerjord på pladsen, siger Niels Junggreen Have.

Annonce
Telemuren hører til på mere stabil grund, mener landskabsarkitekten. Foto: Claus Thorsted

Jo større risiko

Den faglige vurdering er derfor, at man får genplaceret muren.

- Nu har den jo stået, hvor den står, i 12 år, og måske kan den stå der en del år endnu. Men jo længere tid der går, jo større risiko er der for, at den bliver en ruin, og at det bliver svært at rette op igen, siger Niels Junggreen Have.

Èn ting er det rent praktiske med at have en genstand, der måske eller måske ikke kan holde til at stå, hvor den gør.

- Noget andet er det rent kunstneriske. For Telemuren er altså et af kommunens største, bedste og væsentligste kunstværker, og det er jo en anden problematik. Men det er naturligvis en politisk afvejning, og der vægter man måske økonomien højere end æstetikken og kulturen, siger Niels Junggreen Have.

Han føler også med kunstneren, svenske Ulla Viotti.

- Hun er en gammel dame på 85 år, og hun lever ikke evigt. Hun betragter Telemuren som et af sine hovedværker, og her er der vel at mærke tale om en kvinde, som betragtes som Sveriges største keramiske kunstner. Som kunstinteresseret er det ikke sjovt at vide, at hendes hovedværk står på en losseplads, siger Niels Junggreen Have.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce