Annonce
Læserbrev

Kunstmuseet. Budgetnedskæringerne undrer

Læserbrev: Det er med stor undren, at Museums- og Kunstforeningen for Vejen og Omegn erfarer, at vores kommunes kulturelle stolthed, Vejen Kunstmuseum, står til at blive beskåret med 30.000 i sin driftsbevilling ud over den allerede pålagte årlige beskæring på 110.000 kr.

Samtidigt har det også været nævnt, at byrådet har planer om at opkræve en entré for besøgende til museet for budgetåret 2021 og fremefter.

Vi betragter Vejen Kunstmuseum som en kulturformidlingsinstitution på lige fod med bibliotekerne, hvor der er lige adgang for alle kommunens indbyggere og derfor naturligvis ingen entré. Vi har jo alle betalt adgangen over kommuneskatten. Alle kendte forsøg med entré-betaling har medført kraftige dyk i antallet af besøgende, og den kedelige udvikling ønsker vi at undgå her i Vejen.

Vi betragter Vejen Kunstmuseum som et fyrtårn for hele kommunen - både for kommunens borgere og for forretnings- og erhvervslivet. Kunstmuseet har tiltrukket mere end 40 mio. kr. til Vejen Kommune i fondsmidler i de sidste 10 år - takket være museets goodwill/renommé i hele Danmark. Vi er overbeviste om, at Vejens forretnings- og erhvervsliv ser med stor velvilje på det levende kulturliv, som tiltrækker mange kunder til byen.

Et museum, der nyder så stor national anerkendelse og kan tiltrække store bevillinger fra landets største fonde, skal forkæles, og ikke langsomt udsultes. Vi kan være bekymrede for, hvordan disse fonde fremadrettet vil reagere på byrådets driftsbesparelser.

Vi vil gerne opfordre til, at byrådet ved 2. behandlingen af budgettet finder en fornuftig udvej for museet, så vi også fremover gratis kan besøge et moderne og velfungerende museum, ”et lille nationalt fyrtårn” i Vejen. I den forbindelse er det værd at nævne, at der ikke kun er national interesse om Hansen Jacobsen. Nogle af hans værker udstilles i begyndelse af 2020 på Musée Bourdelle i Paris.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce