Annonce
Vejen

Kunstmuseet har fundet en stor skat

Museumsleder Teresa Nielsen, Vejen Kunstmuseeum, viser her en meget lille del af de mange genstande, som amatørarkæologerne har gravet frem af mulden ved billedhugger Niels Hansens værksted. Foto: Søren Dippel
Med hjælp fra to amatørarkæologer og Museet på Sønderskov har Vejen Kunstmuseum udgravet billedhugger Niels Hansen Jacobsens mødding i Vejen. 4000 stumper kasseret keramik har igen set dagens lys. Nogle af fundene skal udstilles i forbindelse med 160 årsdagen for Niels Hansen Jacobsen.

Vejen: Samtidig med, at Vejen Kunstmuseums leder, Teresa Nielsen, er i gang med forberedelserne til bysbarnet, billedhugger og keramiker Niels Hansen Jacobsens, 160 års fødselsdag i 2021, har museet fået en appelsin i turbanen. Med hjælp fra museumsinspektør Scott Dollar, Museet på Sønderskov, og to amatørarkæologer, Karen Thygesen og Vera Gejl, er køkkenmøddingen ved Niels Hansen Jacobsens værksted blevet udgravet. Og den har viste sig at være en sand skattekiste.

Omkring 4000 forskellige stumper af kasseret keramik har igen set dagens lys, og det er ovenikøbet lykkedes de to amatørarkæologer at stykke flere af stumperne sammen og dermed genskabe nogle af de figurer, som Niels Hansen Jacobsen af den ene eller anden grund har kasseret.

Med udgravningen er der også blevet fundet flere af Niels Hansen Jacobsens private, men kasserede ejendele. Disse fund har været med til at give museet helt ny viden om Niels Hansen Jacobsen.

Teresa Nielsen har samlet en meget lille del af de mange spændende fund, som er nu udstillet i en montre på kunstmuseet. Her er blandt andet forskelligt stentøj og masker – alt sammen fra begyndelsen af 1900-tallet. Niels Hansen Jacobsen byggede sin egen keramikovn ved sit værksted i 1907.

Annonce

Totrinsudstilling

- Jeg har længe vidst, at der var noget at finde i jorden ved hans værksted. Det har en arkæolog fra Moesgaard Museum, Hans Skov, fortalt mig for 20 år siden. Hans mor, Grethe, har boet i Niels Hansen Jacobsens hytte, og da han en dag skulle plante noget i haven, fandt han også nogle af Niels Hansen Jacobsens efterladenskaber. Derfor vidste jeg, at der ville være meget mere at komme efter, siger Teresa Nielsen.

Med økonomisk støtte fra 15. Juni Fonden på små to millioner kroner, vil Teresa Nielsen skrive en bog om Niels Hansen Jacobsen og arrangere en udstilling i forbindelse med 160-årsdagen for Vejens kendte billedhugger.

Hun tog tidligere kontakt til Museet på Sønderskov, hvor arkæologerne dog fortalte, at det ikke er en museers opgave at udgrave den slags ting og sager, som blot er omkring 100 år gamle. Men museumsinspektør Scott Dollar fattede alligevel interesse for det usædvanlige fund og tog derfor kontakt til de to amatørarkæologer, som har siden forestået udgravningen.

- I forbindelse med 160-årsdagen planlægger vi at lave en totrinsudstilling – én på kunstmuseet med de keramiske fund og én på Museet på Sønderskov én med fundene af Niles Hansen Jacobsens mere private ting. Her er for eksempel hans barberskraber, hans tekop og et tandglas. Her også vinglas og ituslåede vinflasker, siger Teresa Nielsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce