Annonce
Tønder

Kunstnere fra tre lande markerer 100 året for Danmarks genforening

Museet Holmen præsenterer udstillingen "Grænsen, Grenze, zpahuua" med fernisering lørdag den 15. februar. 31 kunstnere fra de tre lande giver deres bud på grænser.

Løgumkloster: Museet Holmen og den dansk-tyske kunstnersammenslutning Grænselandsudstillingen samt Museumsberg Flensborg er gået sammen om en udstilling, der markerer 100-året for Danmarks genforening med temaet "grænsen". Den 15. februar klokken 13 åbner regionsrådsformand Stephanie Lose udstillingen.

- Vi har skabt en udstilling, hvor kunstnerne får det første ord, når det går løs på begge sider af grænsen i forbindelse med hundredeårsfejringen af folkestemningen i 1920, og dermed vedtagelsen af den nuværende grænse mellem Danmark og Tyskland, fortæller museumleder Kirsten Moesgaard i en pressemeddelelse.

Annonce

Essay om grænsen

I forbindelse med udstillingen udgives et katalog med et essay af Dr. Michael Fuhr, direktør på Museumsberg Flensburg. I dette essay udforsker Fuhr ordet "grænse" som sprogligt fænomen, for netop at vise os den flertydighed der er i et ord, der ellers ofte er forbundet med begrænsning. Som han skriver, støder kunsten igen og igen mod grænser, som for eksempel grænserne for "den gode smag", "anstændighed" eller "den politiske korrekthed", men det er vores ønske med denne udstilling, at give de besøgende en inspirerende oplevelse og mod til – tankemæssigt – ikke at lade sig begrænse af grænser, fortæller Kirsten Moesgaard.

Udstillingen kan ses på Museet Holmen i Løgumkloster til den 10. maj 2020.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce