Annonce
Aabenraa

Kunstværk nærmer sig en redning fra losseplads: - Det er sidste skud i bøssen nu

Telemuren i sine velmagtsdage, da den stadig stod ved siden af den tidligere telebygning på H.P. Hanssensgade. Arkivfoto: Ulrik Pedersen.
Det spidser til for en beslutning om, hvor kunstværket Telemuren skal placeres. Nu skæres bunken af forlag ned, og om to møder vil Kultur- og Fritidsudvalget træffe den endelige afgørelse.
Annonce

Aabenraa: Nogle borgere i Aabenraa kan sikkert huske, at de har set det 45 meter lange kunstværk Telemuren ved H.P. Hanssens Gade, inden det i 2007 blev skåret i stykker og kørt i deponi, fordi der skulle bygges en stor bagerbutik. Men der er sikkert endnu flere, der kun har hørt om kunstværket i al den tid diskussionerne siden har bølget, om hvor det skal genplaceres. I byrådet er det blevet kaldt en skændsel, at værket nu i 12-13 år har været opbevaret på en losseplads.

Men nu lægger Kultur- og Fritidsudvalget an til en endelig afgørelse. Formanden, Lars Kristensen (V), tror på det:

- Det er min forventning, at vi finder en ny placering nu, siger han.

Udvalget har godkendt et sæt kriterier til vurdering af de forskellige forslag til genplacering. Over 30 forslag har været på bordet gennem tiden, blandt andet på et borgermøde i efteråret. Ud fra kriterierne og en overordnet økonomisk vurdering skal forvaltningen nu skære bunken af forslag ned.

- Vi har ikke lagt os fast på, om vi skal ned på tre eller fem forslag, men det skal ikke være for mange, siger formanden med henvisning til, at der for hvert forslag, som bagefter skal undersøges til bunds, vil være en udgift i omegnen af 25.000 kr.

Telemuren

Telemuren er et kunstværk i tegl, der er skabt af den svenske kunstner Ulla Viotti i sten fra Petersen Tegl ved Nybøl Nor.

Ulla Viotti, der nu er 86 år, betegnes som Sveriges største keramiske kunstner. Hun betragter Telemuren som et af sine hovedværker.

Telemuren er 45 meter lang, 5 meter bred og 1,8 meter høj.

Billedkunstrådet i Aabenraa Kommune har kaldt Telemuren ”Et af de største og væsentligste kunstværker i Aabenraa Kommune”.

Annonce

Beslutning om to møder

Da placeringen af Telemuren også har betydning for byrummet, bliver også Vækstudvalget for Land og By inddraget i beslutningen. De to udvalg skal på et fælles møde udvælge placeringen, som derefter skal vedtages endeligt i Kultur- og Fritidsudvalget. Undervejs skal også kommunens billedkunstråd have forslaget til udtalelse.

En hel række af nye placeringer af Telemuren er gennem tiden blevet drøftet og undersøgt. For et år siden pegende alt på en placering syd for Arena Aabenraa langs Dronning Margrethes Vej. Dette blev bakket op af Billedkunstrådet og kunstneren, Ulla Viotti. Men løsningen viste sig at koste tre-fire gange mere end de 350.000 kr., der dengang var afsat, da jordbundsforholdene kræver ekstra fundering. Siden har byrådet afsat yderligere 550.000 kr., så der nu står 900.000 kr. til at få det store kunstværk på plads.

Også et forslag om et få Telemuren integreret i nyindretningen af Markedspladsen har været nøjere undersøgt, men er blevet forkastet igen af politikerne, som mente, at værket var for bombastisk til pladsen.

Annonce

Skal være i Aabenraa by

Flere gange er placeringer uden for Aabenraa by blevet foreslået, men det har kunstneren ikke tilsluttet sig, og den mulighed er nu udelukket. For i kriterierne for udvælgelse, der nu er vedtaget, indgår punktet "Respekt for kunstnerens ønske om at fastholde værket i Aabenraa By". Blandt de forslag, der stadig lever, er en placering ved kanonbatteriet foran rådhuset og ved Nørreport.

Lars Kristensen, for et år siden udtalte du dig meget sikkert om den placering, der dengang var lagt op til syd for Arena Aabenraa. Hvad får dig til at tro, at I kommer i mål denne gang?

- Det er vigtigt at få truffet en beslutning, for Telemuren fylder meget i folks bevidsthed. Det er sidste skud i bøssen nu.

Telemuren har i snart 13 år været opmagasineret i 14 stykker på en kommunal plads i Sdr. Hostrup. Arkivfoto: Claus Thorsted
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil

Annonce